Nyt projekt skal udpege renoveringsvenlige kommunale bygninger Vognværkstedet i Jernbanebyen i København. Foto: Marie Sigrid Ahlmark.

Nyt projekt skal udpege renoveringsvenlige kommunale bygninger

Projektet skal synliggøre bygningernes risici og potentialer, herunder robuste konstruktionssystemer, langtidsholdbare materialer, fleksible rumlige strukturer og arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier

EU's reviderede energieffektivitetsdirektiv (EED) og bygningsdirektiv (EPBD) skærper kravene til bygningernes energiforbrug. Direktiverne, som i disse år omsættes til dansk lovgivning, stiller krav om energirenovering af offentlige bygninger og forbedring af bygningers energimæssige ydeevne.

Over hele Danmark står kommuner med offentlige bygninger herunder skoler, hospitaler og administrationsbygninger, som ikke længere tjener deres oprindelige formål blandt andet som følge af skolesammenlægninger, ændringer i sygehusstrukturen og nye behov. 

Det stiller kommunerne over for en kompleks opgave: Hvilke bygninger bør renoveres og hvilke kan få 'nyt liv' gennem transformation? I dag kræver disse vurderinger omfattende undersøgelser, som både er tidskrævende og omkostningstunge.

Det skal Re:view være med til at ændre ved at se på muligheder og risici ved transformation på tværs af kommunernes bygningsporteføljer. Projektet gennemføres med støtte fra We Build Denmark gennem klyngeprogrammet 2025-2028.

Re:view undersøger, hvordan tilgængelige bygningsdata, kunstig intelligens og typologisk viden kan kombineres som et værktøj til en tidlig vurdering af bygningsporteføljer. 

Ved at sammenstille oplysninger om alder, areal, funktion, energiforbrug, bygningsreglementer og Save-registreringer identificeres de bygninger, der bør undersøges nærmere. 

Den indledende screening skal dermed gøre det lettere at prioritere indsatsen og udpege relevante bygninger til efterfølgende arkitektoniske og byggetekniske analyser.

Re:view-screeningen erstatter ikke den endelige faglige vurdering, men skal give kommunerne et tidligt overblik over potentialet i deres bygningsportefølje. 

Vurderingen vil kunne inddrage faktorer som klimaaftryk, myndighedskrav, mulige nye anvendelser og økonomi. Projektpartnerne forventer, at en indledende vurdering, som i dag kan tage fire til seks uger, på sigt vil kunne gennemføres på under fem arbejdsdage.

- I dag vurderer vi typisk en bygning ad gangen, når vi undersøger mulighederne for transformation. Den viden, vi får undervejs om f.eks. konstruktioner, materialer, myndighedskrav og økonomi, bliver sjældent brugt i andre projekter. 

- Vi vil undersøge, om vi ved at indsamle og kombinere offentligt tilgængelige bygningsdata kan blive bedre til at forudsige muligheder og risici ved transformation af lignende bygninger. 

- På den måde kan vi bidrage til at styrke kommunernes grundlag for at træffe beslutninger tidligere i processen, udtaler Helena Jingyi Christensen, forsker og projektansvarlig, Schmidt Hammer Lassen.

Projektparterne har allerede etableret samarbejde med enkelte kommuner og ønsker at inddrage endnu flere. I projektet screenes de deltagende kommuners bygningsporteføljer, hvorefter 15-20 bygninger udvælges til nærmere vurdering. 

Heraf undersøges 3-5 repræsentative bygninger i dybden. Kommunerne bidrager med adgang til data, lokal viden om bygningerne og løbende input til projektet. Interesserede kommuner kan kontakte projektpartnerne for at høre mere.

- Transformation af den eksisterende bygningsmasse vil blive en stor udfordring i fremtidens Danmark. 

- Hvis man skal vurdere en bygnings transformationspotentiale kræves der, at man analyserer forbindelsen mellem flere forhold såsom konstruktion og materialer og sætter det i forhold til lovgivning og ny anvendelse, forklarer Heidi Merrild, postdoc og projektansvarlig, Arkitektskolen Aarhus.

Beregninger i projektmaterialet viser, at hvis 5 % af de cirka 2400 kommunale bygninger fra før 1980, som vurderes at være i risiko for nedrivning, bliver bevaret, vil det potentielt kunne spare omkring 118.000-147.000 ton indlejret CO2. 

Det understreger værdien af at identificere bygningers transformationspotentiale tidligere i processen, så en større del af den eksisterende bygningsmasse kan bevares og få nyt liv.

Re:view bygger på Arkitektskolen Aarhus' forskning inden for transformation og kulturmiljøer og Schmidt Hammer Lassens mangeårige erfaring med transformation og renovering af eksisterende bygninger og bymiljøer. 

- Både politikere og byggebranchen anerkender behovet for at overveje transformation, før vi bygger nyt. Bygherrer og entreprenører opfatter ofte transformation som risikabelt, fordi der er begrænset viden om, hvordan eksisterende bygninger er opført. 

- De mange ubekendte kan føre til forsinkelser og uforudsete omkostninger. Jo mere vi ved om en bygnings potentialer og begrænsninger, desto lettere bliver det at argumentere for at bevare og genanvende den, fortæller Enlai Hooi, Head of Innovation, Schmidt Hammer Lassen.

Resultater formidles gennem en rapport, et katalog over forskellige bygningstypers muligheder og risici ved transformation samt en hjemmeside med teknisk dokumentation. 

De vil desuden blive præsenteret på webinarer, workshops og et afsluttende symposium for kommuner og byggebranchen. Data vil blive behandlet i overensstemmelse med GDPR og i samarbejde med de deltagende kommuner.

Projektet ledes af Schmidt Hammer Lassen med Arkitektskolen Aarhus som videnspartner og løber fra september 2026 til august 2027.

-dc

19/11 2026