Offentlige bygherrer overdriver udbudskrav

De rådgivende ingeniører er trætte af at regne tilbud forgæves. Høje transaktionsomkostninger koster private jobs i rådgiverbranchen, påpeger FRI

Rådgivende ingeniørvirksomheder bruger knap en halv milliard kroner årligt på udbud. Det er 250 mio. kr. for meget, vurderer FRI, Foreningen af Rådgivende Ingeniører Det høje beløb skyldes, at offentlige bygherrer overdriver udbudskravene og stiller for store krav til, hvad der skal afleveres i tilbudsfasen.

Sidste år brugte rådgivende ingeniører 465 mio. kr. på at afgive tilbud til offentlige bygherrer, viser FRI’s brancheundersøgelse. Det er 250 mio. kr. - eller hvad der svarer til lønnen for mere end 500 nyuddannede civilingeniører - for meget. En udgift, som vil være let at reducere, hvis offentlige bygherrer har øje for transaktionsomkostninger, når de sender opgaver i udbud, mener FRI’s adm. direktør Henrik Garver.

- Hvis regeringen tager sine ledestjerner alvorligt og gerne vil skabe private jobs, så er transaktionsomkostningerne ved offentlige indkøb et godt og fuldstændig gratis sted at begynde. Det er en udgift, som ikke skaber nogen som helst form for værdi, og hvor kommuner og andre offentlige bygherrer selv kan spare penge, siger han.

Opskriften er simpel
Ifølge FRI er opskriften simpel: Undlad unødvendige krav i det enkelte udbud og reducér antallet af bydende virksomheder.

- Entreprenørbranchen havde i 2013 et spild på mellem 3 og 5 mia. kr. Tænk, hvor mange private jobs virksomhederne kan skabe for det beløb, siger Henrik Garver og angiver flere årsager til det store spild.

- En af de mest kostbare fejl er at invitere mange bydende virksomheder med til et udbud omkring en rådgivningsopgave. Det er ikke gratis at afgive et bud. Det kræver rigtig mange timers arbejde at lave et godt tilbud, særligt hvis det er halvdelen af løsningen, der skal leveres uden beregning allerede i tilbudsfasen. For komplicerede projekter kan det løbe op i millioner af kroner. Hvis det samme projekt bliver beregnet og designet af mange bydende, er det ikke svært at regne ud, hvor meget spild der opstår ved hvert projekt – for der bliver jo ”kun bygget et hus pr. gang”. Både bygherrer, virksomheder og samfundet som helhed vil kunne spare mange penge, hvis de offentlige indkøbere altid brugte prækvalifikation, siger Henrik Garver.

Udbud med omtanke
En anden typisk fejl er, at offentlige bygherrer efterspørger et stort antal beregninger, tegninger og modeller allerede i tilbudsfasen. Det fordyrer tilbudsgivningen for hver eneste virksomhed, inden de overhovedet ved, om de har vundet.

- Vi har i flere tilfælde set eksempler på, at de bydendes samlede udgifter på at udarbejde deres tilbud, overstiger honoraret til den vindende virksomhed. Vi er i branchen klar over, at tilbudsomkostninger er en nødvendig udgift, men på trods af et mindre fald i udgifterne til udbud i forhold til sidste år, viser vores beregninger, at hvis bygherrerne tilrettelægger deres udbud med en anelse mere omtanke, kan det let sænke udgifterne både for dem selv og for de bydende virksomheder. Og det skaber bedre økonomi både hos indkøbere, hos rådgivere, hos andre leverandører og i det enkelte projekt, siger Henrik Garver.

Han er klar over, at indkøb af rådgivningsydelser er en svær disciplin, men påpeger, at indkøberne også selv er med til at gøre det mere kompliceret, end det reelt bør være.

Udsigt til ny udbudslov
Ifølge FRI opfinder mange bygherrer ekstra juridiske krav i stedet for at bruge de udmærkede fælles aftalesystemer, der allerede eksisterer i dag.

Derfor glæder FRI’s direktør sig over udsigten til en ny dansk udbudslov, der bliver baseret på EU's nye udbudsdirektiver. Den ser ud til at give indkøberne mere frie rammer, samtidig afskaffes annonceringspligten, og flere opgaver vil derfor kunne indkøbes uden alt for komplekse processer, vurderer han.

- Den kommende udbudslov og EU-direktivet er grundlæggende positive forbedringer. Bedre dialog giver grundlag for bedre løsninger, men det stiller samtidig store krav om, at der tænkes i transaktionsomkostninger, lyder vurderingen.

- Hvis det gribes rigtigt an, vil de offentlige indkøbsafdelinger kunne drives billigere og med færre ressourcer, samtidig med at de private virksomheders tilbudsomkostninger reduceres. Det vil styrke vækst og produktivitet i samfundet, øge kvaliteten i løsningerne og styrke den private jobskabelse. Omvendt er dårlige offentlige indkøb en tydelig barriere for at øge antallet af private jobs, øge produktiviteten i samfundet og i sidste ende styrke væksten i Danmark, siger Henrik Garver.

-cmn