Orbicon styrker byggedivisionenHenrik Klinge bor i Charlottenlund med sin kone og har tre voksne børn.

Orbicon styrker byggedivisionen

Erfaren herre stiller sig i spidsen som direktør i byggeridivisionen i rådgivningsvirksomheden Orbicon

Henrik Klinge er netop tiltrådt en stilling som direktør i Orbicions byggeridivisionen og indtræder samtidig i selskabets direktion.

Den landsdækkende rådgivningsvirksomhed mærker nu, at det for alvor er begyndt at gå frem igen efter finanskrisen, og Henrik Klinge skal være med til at udvikle og øge Orbicons markedsandel inden for byggeområdet.

Henrik Klinge har et meget stort netværk inden for byggebranchen og en stor kontaktflade til det danske erhvervsliv i det hele taget. Han kommer fra en stilling som markedsdirektør i Niras og har tidligere været direktør for byggeri i Alectia, administrerende direktør i Kuben, direktør i Steensen & Varming, været ansat hos Kampsax, så han er en særdeles erfaren herre.

I 1981 blev han færdig som civilingeniør fra DTU og i 1983 tog han en HD i økonomi, og han har opbygget en stor viden om både det byggefaglige og forretningsmæssige.
Af større opgaver har han for fornylig været ansvarlig for blandt andet arbejdet på Novo Nordisk nye hovedkvarter, som er tegnet af Henning Larsen Architects og Multimediehuset i Århus, som er tegnet af Schmidt, Hammer & Lassen.

Hos Orbicon skal Henrik Klinge være med til at udvikle byggeriforretningen, finde de rigtige samarbejdspartnere og teams og de projekter, som Orbicon i særlig grad kan være med til at gøre til succeshistorier.

Han ser frem til at blive en del af den tværfaglighed, som Orbicon er kendt for, hvor klimatilpasning, miljø, natur og rekreative værdier tænkes ind i bygningen og byrummet.
Derudover har Henrik Klinge også en del international erfaring, og ser for Orbicon store muligheder i internationale samarbejder inden for byggeområdet.

-cmn

2/2 2015