Otte initiativer til bedre arbejdsmiljø i stilladsbranchen
De første to handleplaner blev indgået i 2005 og i 2008, så ’Handleplan nummer 3’ har været længe undervejs
Af Dan Bjerring
Ifølge DI Byggeris nyhedsbrev blev der 1. december indgået en historisk aftale inden for stilladsbranchen, da Handleplan 3 for forbedring af arbejdsmiljøet i stilladsbranchen blev godkendt og underskrevet.
Forud for godkendelsen af den endelige handleplan, ligger næsten knap fem års hårdt arbejde og forhandlinger om at nå til enighed om handleplanens otte initiativer og den praktiske implementering.
Betydelig indflydelse på dagligdagen
Det er en handleplan, der kommer til at have betydelige indflydelse på dagligdagen for branchens virksomheder og de cirka. 2.000 medarbejdere. De første to handleplaner blev indgået i henholdsvis 2005 og i 2008, så ’Handleplan nummer 3’ har været længe undervejs.
En undersøgelse fra DI Byggeris Stilladssektion viser, at medarbejdernes anciennitet i branchen er stigende, efterhånden som indførelsen af tekniske hjælpemidler og større viden om arbejdsmetoder er blevet indfaset.
Parterne er dog enige om, at der fortsat ligger et stort arbejde forude i forhold til at mindske den ergonomiske nedslidning for stilladsmontørerne i branchen.
De 8 initiativer i Handleplan 3
Der skal i de kommende år arbejdes fokuseret med at udvikle og implementere de 8 initiativer i Handleplan 3:
- Ændring af de nuværende priskuranter
- Inddragende samarbejde med medarbejderne der skal medvirke til at mindske nedslidning. (Indkøbsstrategi i virksomhederne, der sikre mindre nedslidning).
- Opgavefordeling, arbejdsmetoder og bemanding til opgaverne
- Fokus på leverandør, som aktiv medspiller til at sikre mindre nedslidning
- Tilladelse til arbejdsområder/råden over vejareal
- Korrekte stilladser
- Kursus/undervisning i ergonomi