Pas på, når forsikringen lyder (for) billig
Nogle forsikringsmæglere og assurandører har ikke altid det rette branchekendskab, og det kan ende med store omkostninger for entreprenørerne – i værste fald lukning af virksomheden
Da en maskinstation gennemgik regnskabet for 2019, anbefalede revisoren, at virksomheden fik undersøgt, om forsikringerne kunne fås billigere. 14 dage senere ringede en uvildig forsikringsmægler, og et møde blev sat op. Allerede inden mægleren havde set på papirerne, vurderede vedkommende, at virksomheden kunne spare op mod 70.000 kr. – måske endda mere – ved et skifte.
- Tænk, at vi kunne hoppe på den? Så naiv har man næsten ikke lov til at være, tænker vi nu, lyder det fra maskinstationens ejer, der ønsker at være anonym.
- Vi er jo vant til at blive ringet op en gang om måneden af mæglere, der tilbyder det hele for det halve. Men denne gang blev vi forblændet og gav altså efter.
Forsikringsmægleren fik en fuldmagt, så vedkommende kunne indhente tilbud. Det skulle dog vise sig, at mægleren kort tid efter blev fyret, og virksomheden blev kontaktet af en anden, der overtog sagen. Her blev virksomheden bl.a. oplyst, at halvdelen af de penge, man havde fået i udsigt at kunne spare, skulle betales til mægleren. Det vidste virksomheden ikke. Dernæst oplyste den nye mægler, at besparelsen ikke kunne realiseres. Tværtimod skulle virksomheden betale op mod 250.000 kr. mere, end de havde gjort med deres nuværende forsikringer. Virksomheden valgte derfor med bøjet hovedet at vende tilbage til Profors, der er specialiseret forsikringsformidler indenfor entreprenørarbejde; kloakmestre, vognmænd, maskinstationer og håndværk – og på samme vilkår, som hidtil.
- Det var simpelthen så flovt, men det var der ikke noget at gøre ved, fortæller ejeren, der ellers altid er meget forsigtig, når det handler om penge:
- Vi går med livrem og seler, så havde du spurgt mig inden denne oplevelse, ville jeg have sagt, at det ikke kunne aldrig ske for os. Vi burde selvfølgelig have spurgt ind til den besparelse, vi fik sat i udsigt, men vi havde revisorens ord med os, og hvem vil ikke spare penge? De nemmeste penge at tjene, er dem, man kan spare, lyder det fra ejeren, som i stedet for en økonomisk gevinst fik en følelse af økonomisk usikkerhed:
- I alt det her stod vi pludselig og ikke vidste, om vi skulle betale flere hundrede tusinde kroner mere, end vi plejede. For man skal jo være forsikret – uden kan en skade eller ulykke ruinere én.
Fristende, men også meget risikabelt
Hos forsikringsformidleren Profors er det dog langt fra første gang, at man oplever, at tilbudsgivere frister kunder med muligheden for at spare store summer:
- Der er heldigvis mange seriøse og dygtige rådgivere, men vi har også flere tilbud til gennemsyn, hvor vi kan konstatere, at tilbuddene er urealistisk billige. Det er på ingen måde alle tilbudsgivere, der vil snyde – de fleste har gode intentioner – men de har måske ikke det rette kendskab til branchen og til, hvad kunderne har behov for. Og selvom man måske synes, at ens nuværende dækning er dyr, kan det være meget risikabelt at tage imod det billigere alternativ, fortæller direktør hos Profors, Birgit Steffensen, men tilføjer derefter:
- Dermed ikke sagt, at det billige alternativ ikke kan være dækkende, men man skal sikre sig, at det er den samme vare, man køber.
Hun understreger, at den rette dækning er vigtig. Det gælder eksempelvis ’skade på bygning’, som skal være omtalt ifm. gravearbejde, men ofte ikke er på bestillingslisten hos tilbudsgiverne, fortæller hun.
Ligeledes skal man være opmærksom på ’erhvervs- og produktansvar’, hvor krav ved skader eller ulykker kan variere fra 10.000 kr. til over 10 mio. kr., som dækningen normalt ligger på:
- Som forsikringstager aner man ikke, hvad det kan komme til at koste, og man risikerer reelt at skulle lukke virksomheden, hvis ikke dækningen er i orden. Vi har set sager på op til 15 mio. kr. og anbefaler derfor altid, at dækningssummen skal op på 15 mio. kr., siger Birgit Steffensen.
Ved ikke, hvad man skal se efter
Hun forstår godt, når virksomheder takker ja til at spare 60, 80 eller måske 100.000 kr. med en – dog kun mundtlig – garanti for samme dækning:
- Man nærlæser ikke de papirer, man får tilsendt, og sjældent ved man, hvad man skal se efter. Og selvfølgelig gør man ikke det, når det ikke er ens ekspertise. Jeg ville heller ikke have en chance, hvis en kloakmester prøvede at sælge mig en kloak, for det ved jeg intet om.
Birgit Steffensen anbefaler derfor entreprenører at være opmærksomme på, at hvis tilbuddet lyder for godt til at være sandt, så er det måske også tilfældet:
- Hvis ens årlige ansvarsforsikring eksempelvis lyder på 100.000 kr., og man bliver tilbudt én på 50.000 kr., skal man nok tænke sig om en ekstra gang. Så skal man være opmærksom på de ansvarsområder, ens arbejde omfatter, og hvis tilbudsgiveren ikke mener, at et pågældende område er nødvendigt, skal man bede om at få anbefalingen og begrundelsen på skrift. Få generelt altid alt på skrift, lyder rådet.
-kj
