Pengene fosser IND i statskassen

Ifølge FSR – Danske Revisorer er skønnet for den offentlige saldo i 2023 nu plus 56 milliarder kroner i august. I begyndelsen af året vatr skønnet blot 45 milliarder kroner

Af Dan Bjerring
Christiansborg

En interessant iagttagelse ved den nye økonomiske redegørelse fra regeringen er ifølge FSR, at skønnet for den offentlige saldo i 2023 endnu engang er opjusteret, foreløbig med 11 milliarder kroner i løbet af i år – fra +45 milliarder kroner primo året, til +51 milliarder kroner i maj-redegørelsen til nu +56 milliarder kroner i august:
- Pengene fosser vanen tro ind i statskassen. I perioden 2010-2022 har de skiftende regeringer i alt skønnet 697 milliarder kroner for pessimistisk for den offentlige saldo. I snit svarer det til 54 milliarder kroner årligt, eller cirka to procent af BNP i årligt fejlskøn, siger Bo Sandberg, der er skattekonsulent i FSR- Danske Revisorer.

Alltid pessimistiske
Han slår dog også fast, at der ikke er noget unormalt, odiøst eller kritisabelt ved, at man ikke ved indgangen af det enkelte år præcis kan ramme, hvad så kompleks en størrelse, som den offentlige saldo, lander på ultimo året.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at fejlskønnet i samtlige 13 ud af 13 år er til den pessimistiske side, siger Bo Sandberg.

Bedst ramt i corona-året
Det år siden 2010, hvor de skiftende regeringer primo året har været bedst til at ramme den offentlige saldo, var pudsigt nok i 2020, hvor der i løbet af året blev smidt efterkrigstidens største pandemi ind i de økonomiske ligninger med alt, hvad det indebar af negativ vækst og ekstra udgifter:
- Dét år endte fejlskønnet nemlig med ’kun at blive på 14 milliarder kroner til den pessimistiske side, til trods for de beskrevne uforudsete hændelser, siger Bo Sandberg.

Skattetrykket falder

Skattetrykket falderIfølge Økonomisk Redegørelse landede skattetrykket i 2022 på 42,4 procent af BNP, og såvel Økonomiministeriets, som Skatteministeriets, prognoser forventer et skattetryk på mellem 42,5 - og 43,5 procent i både 2023 og 2024.

- Til sammenligning landede skattetrykket på 47,9 procent af BNP i både 2020 og 2021. Og malet med bred pensel har skattetrykket ligget bemærkelsesværdig stabilt og svinget i omegnen af 47 procent af BNP under skiftende regeringer og gennem hele den 35-årige periode 1986-2021, siger skattekonsulenten.

Varigt niveauskift?
Han mener dog, at tiden må vise, om det er et foreløbigt eller mere varigt niveauskift nedad i skattetrykket, der har fundet sted i 2022 og 2023.

At skattetrykket faldt så markant fra 2021 til 2022 skyldes ifølge Bo Sandberg især tre forhold:

- For det første voksede det nominelle BNP i 2022 ganske voldsomt som følge af inflationen - især i privatforbruget. Og da skatterne ikke var helt så kraftigt påvirket af inflationen, voksede nævneren mere end tælleren i den brøk, som udgør skattetrykket, siger Bo Sandberg.

Ekstraordinære forhold
For det andet var 2022 et mere udfordret år på aktiemarkedet end de foregående mange jubelår, hvilket sendte indtægterne fra pensionsafkastskatten ned fra 2,5 procent BNP i 2021 til blot 0,4 procent af BNP i 2022:

- Endelig for det tredje, var der en del ekstraordinære forhold fra 2021, som påvirkede skattetrykket det år, som så i mellemtiden var faldet bort i 2022. Det drejer sig blandt andet om corona-tiltag - som ekstraordinær udbetaling af indefrosne feriepenge, ligesom også indtægterne fra registreringsafgift faldt markant fra 2021 til 2022, siger skattekonsulenten.

Ubehagelig gråzone
Han understreger dog samtidig, at uanset, hvor højt man politisk vægter et faldende skattetryk, er der stadig nok at kaste sig over på skatteområdet:

- Der er fortsat stort behov for et mere enkelt skattesystem, ikke mindst hvad kapitalbeskatning angår. Og der er til stadighed også brug for øget fokus på retssikkerhed, eksempelvis ved overgang til de nye ejendomsskatter, hvor både virksomheder og private boligejere befinder sig i en ubehagelig gråzone, siger Bo Sandberg.