Pisken tages i brug til grøn omstilling
Direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri er som helhed ganske tilfreds med Klimarådets klimaplan, men han efterlyser, at bygninger havde fyldt lidt mere
Politik - Samfund
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Dansk Byggeris direktør, Michael H. Nielsen, har i mange år arbejdet med byggeriets muligheder for at tage aktiv del i at reducere CO2-belastningen fra byggesektoren, og han er som helhed da også ganske tilfreds med udspillet til en klimaplan fra Klimarådet.
På den anden side efterlyser han, at bygninger havde fyldt lidt mere i planen:
- Klimarådet ser ind i det korte perspektiv med den korte omstilling frem mod 2030, hvor hovedopgaven er at reducere CO2-emissioner. Når vi kommer frem til 2030 er meget af energiforsyningen til bygninger blevet grøn, og dermed kommer byggeriet i den sammenhæng til at fylde mindre. Men vi havde gerne set et perspektiv frem til 2050, hvor Danmark skal være helt fri af forbrug af fossile energikilder og omstillet til vedvarende energi, siger Michael H. Nielsen til BygTek.
Pisk eller gulerod
Netop i den situation spiller energiforbruget i byggeriet en rolle, fordi det hænger sammen med det samlede behov for energi:
- Det har en stor betydning i forhold til den samlede omkostning af den grønne omstilling. Derfor er energibesparelser vigtige. Der ligger blandt andet en ikke ubetydelig CO2-besparelse ved omstilling af alle naturgas- og oliefyr til varmepumper. Det ville give en besparelse på cirka 1,8 millioner tons CO2. Det er der også fokus i rapporten fra Klimarådet, men ikke hvordan vi får de mange anlæg udfaset frem mod 2030. Det er en udfordring for politikerne at beslutte, om den udskiftning skal foregå med ’gulerodsmetoden’ eller med mere tvang. Indtil nu har vi klaret meget af den grønne omstilling ad frivillighedens vej, men skal vi realisere de næste svære procenter, skal der nok bruges andre værktøjer af politikerne, siger Dansk Byggeris direktør.
Grøn er ikke gratis
Han understreger, at selv om energien er grøn, er den ikke gratis, og netop derfor er det vigtigt fortsat at kunne opnå energibesparelser i bygningsmassen:
- Grøn energi har bare ikke noget særlig stort CO2-aftryk. Skal hele samfundet forsynes med vedvarende energi i 2050, er det ikke ligegyldigt, hvor meget energi vi bruger. Den billigste energi er stadig den energi, vi ikke bruger. Derfor skal vi eksempelvis, når vi alligevel renoverer en bygning, tænke på, hvordan den bruger mindre energi, og hvordan den bliver mere sund at være i. Et godt indeklima er også vigtigt, fordi det reducerer vores sygefravær og øger produktiviteten. Det er den helhedstankegang, Klimarådet også bør holde sig for øje i et langsigtet perspektiv, siger Michael H. Nielsen.
Det offentlige skal gå foran
Han er dog glad for, at Klimarådet peger på, at det offentlige skal gå foran med krav til, at offentlige bygninger - som skoler, institutioner, rådhuse og hospitaler – energiforbedres:
- Det gælder også nyttiggørelse af spildvarme fra blandt andre hospitalerne, der har en stor overskudsproduktion af varme og dermed reducere behovet for den vedvarende energi, siger Michael H. Nielsen, der dog hejser advarselsflaget i forhold til Klimarådets forslag om kraftige afgiftsforhøjelser:
- Der skal man tænke sig rigtig godt om. Det lyder måske ’flot’ at samle alle energiafgifter til én afgift – drivhusgasudledningsafgiften – som skal belaste dem der udleder CO2, men vi har virksomheder i Danmark, vi ikke skal udkonkurrere ved at lægge afgifter på deres CO2-udledning og dermed energiforbrug. Vi skal ikke eksportere vores produktion til andre lande, fordi vi gerne vil være CO2-neutrale i Danmark. Det gælder eksempelvis Aalborg Portland. Det vil være at ’tisse i bukserne for at holde varmen’, hvis vi flytter cementproduktionen til andre lande. Derfor skal omstillingen ske på en måde, så vi fastholder produktionen i Danmark, slutter Dansk Byggeris direktør.
Lyt til hele interviewet med direktør Michael H. Nielsen på nedenstående link
