Regeringen strammer grebet om bopælspligten
Efterspørgsel efter boliger i byen er stadig stigende, og alene i København stiger befolkningstallet årligt med cirka 10.000.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det er ifølge boligminister Kaare Dybvad Bek kun et øget udbud og bedre udnyttelse af de eksisterende boliger, som kan sikre, at de mange mennesker, der ønsker at bo i byerne, kan få mulighed for det:
- Stigende priser og en historisk lav rente har betydet, at flere og flere investorer har rettet fokus mod boliger som investeringsobjekter. Nogle af disse erhverver boliger - som kommunalbestyrelsen i en lokalplan har fastlagt til helårsboliger - uden hensigt om omgående at tage dem i brug til helårsbeboelse. Hermed opstår der en situation, hvor der findes ubeboede, nyetablerede boliger samtidig med, at der er boligsøgende, der ikke kan tilfredsstille deres aktuelle behov for en bolig, forklarer ministeren.
110.000 nye boliger i de fire største byer
Regeringen har ifølge Kaare Dybvad Bek sat som et mål, at der kommer 110.000 nye boliger i de fire største byer inden 2031. Formålet er at imødekomme de mange boligsøgendes behov for en bolig:
- Derfor er det vigtigt, at nye boliger ikke kun bliver opført, men også bliver taget i brug. Gældende regler kan ikke i tilstrækkeligt omfang sikre, at nye boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, bliver taget i brug som helårsboliger umiddelbart efter etableringen… Reglerne kan således i dag ikke forhindre, at nyetablerede boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, står ubeboede, hvis ejerne ikke har behov for at benytte boligerne til helårsbeboelse, forklarer boligministeren.
2.600 tomme boliger i København
Han noterer videre, at hvis en køber erhverver en lejlighed uden at tage den i brug til helårsbeboelse eller leje den ud, fjernes der boliger fra et presset boligmarked, hvor boligsøgende kan have vanskeligt ved at finde boliger:
Omfanget af tomme boliger i de store byer blev undersøgt af ministeriet i 2017, og undersøgelsen viste, at der i januar 2017 var knap 2.600 tomme boliger i København.
Cirka 55 procent af boligerne er omfattet af lokalplaner, hvor boligerne ikke er defineret som helårsboliger. Dermed stod 1.189 boliger tomme i januar 2017, selv om de i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger.
Nye regler om bopælspligt
Kaare Dybvad understreger, at det ikke har været hensigten, at Byggeloven eller Planloven skal sikre, at boliger bliver taget i brug umiddelbart efter etableringen.
Men regulering af boligforholdene, som blandt andet skal sikre en effektiv udnyttelse af den eksisterende boligmasse, sker i Boligreguleringsloven, som anvendes i de kommuner, som selv har vedtaget det.
Med et nyt lovforslag ønsker regeringen at sikre, at nyetablerede boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, allerede fra det tidspunkt, hvor der foreligger kommunalbestyrelsens tilladelse til at tage den pågældende bolig i brug, bliver omfattet af reglerne om bopælspligt.
Indgreb mod ledige boliger
Det betyder blandt andet, at ejeren skal sørge for, at boligen ikke står ledig, og at kommunalbestyrelsen – hvis ejeren ikke opfylder sin pligt – kan anvise boligsøgende til den ubeboede bolig:
- Hermed vil man styrke en effektiv udnyttelse af boligmassen. Forslagets effekt skal ses i forhold til de planlagte byggeaktiviteter i de kommende år og skal sikre, at de nyetablerede boliger, som i en lokalplan bliver fastlagt til helårsboliger, anvendes til helårsbeboelse umiddelbart efter, at boligerne er klar til at blive taget i brug.
