Rockwool rocker med RoskildeFestivalens testhytter med stenuld er tiltænkt verdens flygtninge, som et alternativ til de traditionelle telte.

Rockwool rocker med Roskilde

De fleste naboer til Roskilde Festival forbinder festivalugen med støjgener, proppede supermarkeder og beskidte gader, men ikke Rockwool. De tester flygtninge-shelter, ølkøler og tissefaskiner af med festivalgæsterne

De fleste naboer til Roskilde Festival forbinder festivalugen med støjgener, proppede supermarkeder og beskidte gader. For én af naboerne er festivalen mere end velkommen. Her betragter man festivalen som et stort laboratorium med de musikglade gæster som frivillige testpersoner.

Det drejer sig om den danske virksomhed Rockwool koncernen i nabokommunen til Roskilde. Her har man til brug på festivalen udviklet innovative løsninger af stenuld, som festivalens gæster skal teste på egen krop.

Videreudviklet shelter
Sidste år testede festivalgæsterne prototypen på en såkaldt 'shelter' - en lille hytte foret med stenuld tiltænkt verdens flygtninge som et alternativ til de traditionelle telte. Tanken er at skabe en løsning med stenuld, som beskytter flygtninge fra brand, fugt, samt ekstrem kulde og varme.
    De overraskende mange tilbagemeldinger fra sidste års festivaldeltagere, der valgte at bo i en shelter, er der blevet lyttet til. Virksomheden koncernen har forfinet shelterløsningen, som festivalgæsterne atter skal teste. Andre løsninger tiltænkt flygtninge i verdens brændpunkter er de såkaldte kølecontainere, der blandt andet skal sikre rigtigt tempereret opbevaring af medicin og fødevarer.


House of Rock er beklædt med støjabsorberende plader, der giver festivalens gæster en tiltrængt pause

250 m2 pase fra varme og larm

Rockwool koncernen har som festivalens partner også stillet et 250 m2 stort fælleshus op på festivalpladsen. Huset hedder 'House of rock'. Her kan festivalgæster søge ly for kulde, varme og regn. Det er også her, koncerttunge hoveder og trætte fødder kan få et tiltrængt afbræk i det hæsblæsende festivalliv. Huset er blandt andet beklædt med støjabsorberende akustikplader i loftet, som sikrer en dæmpet og behagelig akustik.

Kolde øl på 1,5 minut
I den endnu mere underholdende ende kan festivaldeltagerne se frem til at teste en ølkøler. Det er en ingeniør-praktikant i virksomhedens udviklingsafdeling, som i egen frustration over lunkne øl har udviklet en effektiv måde at nedkøle en dåseøl på 30 grader ned til 9,5 grader på 1,5 minut. Ølkøleren skal stå i festivalens Backstage Lounge til glæde for de mange VIP gæster.

Mindre lugt og urinstøv
Fra de kolde øl går der en lige linje til en pisserende af stenuld. Når 100.000 mænd og kvinder forretter deres nødtørft langs hegnet har de mulighed for at tisse direkte ned i en faskine af stenuld. To steder langs hegnet i Camp West ligger faskiner lavet af en særlig stenuld, der absorberer væsken og leder den væk fra jordoverfladen. Det betyder færre søer af tis med dertil hørende lugtgener og urinstøv – til stor lettelse for beboerne i Camp West.

-jhn

Læs mere om de forskellige ROCKWOOL løsninger på Roskilde Festival 2015 på http://www.rockwool.com/about+the+group/media/media+cases/roskilde+festival+2015

2/7 2015