Savner kontrol med statens sjusk med arbejdsklausuler

Savner kontrol med statens sjusk med arbejdsklausuler

Dansk Håndværk ønsker, at stikprøver skal stoppe statens sjusk med arbejdsklausuler. Der har været frit spil for social dumping ved næsten hver tredie offentlige byggeopgave.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Godt et halvt år efter, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne i usædvanligt skarpe vendinger kritiserede, at det offentlige ikke brugte de krævede arbejdsklausuler i deres kontrakter, har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard reageret ved at sende en OPFORDRING til myndighederne.

Det glæder administrerende direktør Morten Frihagen fra Dansk Håndværk, der understreger, at arbejdsklausuler sikrer, at leverandører overholder de danske løn- og arbejdsvilkår og er en effektiv sikring mod social dumping i byggeriet.

Manglende respekt
Det er nu ni måneder siden, at en rapport viste, at 26 procent af departementerne og 39 procent af statens styrelser ikke har skrevet en arbejdsklausul mod social dumping ind i de kontrakter, der er indgået på bygge- og anlægsområdet eller det grønne område.

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kaldte den manglende respekt for de udstukne retningslinier for ’meget utilfredsstillende’, da der er indført krav om arbejdsklausuler, netop for at forhindre unfair konkurrence fra virksomheder, der ikke overholder reglerne på det danske arbejdsmarked:

- De private virksomheder er vant til, at den ansvarlige ledelse reagerer rimeligt hurtigt, og at myndighederne øjeblikkeligt griber ind, når love og regler overtrædes. Så det er da på tide, at man ni måneder efter Rigsrevisionens og Statsrevisorernes påtale sørger for at der rettes ind, siger Morten Frihagen.

Forskel på privat og offentlig
Han efterlyser dog en effektiv kontrol af, at reglerne overholdes og undrer sig over, at regeringen ikke effektivt vil sikre, at alle følger reglerne:

- Selv om beskæftigelsesministeren skriver, at alle statslige myndigheder skal anvende arbejdsklausuler i alle kontraktforhold om bygge- og anlægsarbejder, vil man kun føre kontrol ud fra en samlet vurdering af risikoområder, kontrakter samt mulighederne for og omkostningerne ved at føre kontrol. Det er ikke helt den tilgang til lovgivning, vi kender i den private sektor. Havde en hel sektor i hver tredie sag overtrådt loven, ville myndighederne nok have kontrolleret alle til at begynde med., siger Dansk Håndværks direktør.

4/3 2021
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige