Se de fem nominerede til Årets Arne her

Historisk forankring er fællestræk i arkitektstandens nomineringer til Årets Arne 2021

Med en rekordhøj stemmeprocent på 25% af arkitektforeningens medlemmer i København er de fem nominerede værker til arkitekternes eftertragtede pris, Årets Arne 2021, fundet. Fællestrækket i værkerne er en historisk opmærksomhed, enten som restaurerings- og transformationsopgaver eller som nyfortolkning af kendte programmer.

Offentligheden kunne i oktober indstille arkitektoniske værker fra det seneste år i Storkøbehavn til Årets Arne. Det resulterede i et stærkt felt på 26 værker, der dækkede bredden af realiseret arkitektur i hovedstaden i 2020.

Ved en afstemning blandt medlemmerne af Akademisk Arkitektforening København er feltet nu indsnævret til fem nominerede, der dermed er med i slutspillet om kåringen til Årets Arne 2021.

- De fem nominerede værker tager på hver deres måde vare på det eksisterende. Resultatet af afstemningen peger på et aktuelt syn på arkitektens virkefelt og en ændring i værkopfattelsen. En arkitektur, der i højere grad bygger videre på og tager afsæt i det, der har været forinden. Det flytter opmærksomheden fra det spektakulære eller helstøbte til en mere processuel arkitektur forankret i tiden, siger Morten Birk Jørgensen fra lokalledelsen i Arkitektforeningen København.

Kollektiv bedømmelse
Den åbne og anonyme runde, hvor offentligheden har mulighed for at indstille, giver synlighed til værker, som ikke allerede er fremhævet af anmeldere eller redaktører.

- Med Årets Arne konkurrerer de etablerede tegnestuer med vækstlaget på lige vilkår. Mange arkitekturpriser har høje omkostninger eller juryer som alene skeler til de allerede anerkendte. Til Årets Arne stemmes der anonymt. Nomineringerne er dermed udtryk for en i arkitekturen sjælden, kollektiv bedømmelse, siger Morten Birk Jørgensen.

Med afstemningen er feltet af kandidater reduceret, men vinderen udpeges ikke alene på grundlag af tekst og billeder. De skal opleves. Derfor er juryen gået i gang med at besøge alle de nominerede værker og sikre dialog med arkitekterne bag.

Som kvalificering af juryens vurdering indeholder processen for udpegning af Årets Arne arrangementet ’Fejring og Kritik’. Grundet de aktuelle omstændigheder lader arrangementet ikke til at kunne afholdes i de tænkte rammer. De præcise rammer for besigtigelse og dialog vil blive fastlagt i takt med udviklingen i corona-restriktioner i januar måned.

Foreløbigt er kåring af Årets Arne 2021 planlagt til at finde sted sidst i januar 2021.

En traditionsrig pris i udvikling
Årets Arne er siden stiftelsen i 2007 årligt blevet uddelt af Arkitektforeningen København. Prisen er opkaldt efter den moderne danske arkitekt Arne Jacobsen, som blandt andet står bag værker som Nationalbanken og Rødovre Rådhus. Sidste år løb byrumsprojektet Sankt Kjelds Plads og Bryggervangen med Årets Arne og blev overrakt teamet med SLA i spidsen til foreningens nytårskur i Tunnelfabrikken.

I 2020 blev prisen relanceret med et nyt reglement, der blandt andet indeholder afstemning om nominering, en offentlig diskussion og en skriftlig betænkning fra juryen. Hovedprisen Årets Arne gives til opførte værker, der har løftet arkitekturen i hovedstadsområdet i det forgange år. Endvidere uddeles initiativprisen Lille Arne i forbindelse med uddelingen.

De nominerede værker til Årets Arne 2021 følger herunder i alfabetisk orden.

Banegaarden. Foto: Casper B. Højer

BaneGaarden
Bag Hovedbanegårdens nu nedlagte jernbaneterræn udvikles Københavns nye bydel,
Jernbanebyen. I områdets østlige ende ligger BaneGaardens ni trælader omsluttet af et stort grønt område med vildnis og store træer. Bygningerne, opført i 1909, er udført i træ som en søjle-/drager-/bjælkekonstruktion. Facaderne er udført med klinkbeklædte fyrretræsbrædder. Bygningerne har henligget uforandret men stærkt nedbrudte. BaneGaarden bliver løbende istandsat over en længere periode ud fra følgende udgangspunkter: Genbrug frem for forbrug; Håndværk frem for hastværk; Naturlige byggematerialer frem for syntetiske; Træ frem for beton og stål; Flis frem for fliser. BaneGaarden hylder det gode håndværk og et engageret køkken, omgivet af bier, høns og højbede.
Arkitekt: Rønnow, ArcgencY // Bygherre: DSB Ejendomsudvikling, Bane-
Gaarden // Ingeniør: Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører, Cowi // Øvrige parter: Optoglas ApS, Realdania // Illustrationer: Casper B. Højer, Happylivingmedia.

Enghaveparken. Foto: Flemming Rafn

Enghaveparken – Klimapark
Enghaveparken fra 1928 er nu transformeret til en klimatilpasset og rekreativ park med en regnvandskapacitet på hele 22.600 m3. Nytænkende arkitektoniske løsninger, biodiversitet og vandkredsløb har skabt en park til fremtidens behov. Vandet håndteres synligt i projektet ved hjælp af multifunktionelle skybrudsbassiner og et 550 m omkransende dige. Løsningerne holder ekstremregnen tilbage og skaber samtidig nye opholds-, sanse- og bevægelsesmuligheder til hverdag. Styrken ligger i integrationen af det enorme vandvolumen i parkens nyklassicistiske æstetik og projektet er dermed det allerførste af sin art. Arkitekterne viser, at vi både kan bevare og nytænke vores fælles kulturarv, når klimakrisen rammer byerne.
Arkitekt: Tredje Natur // Bygherre: Københavns Kommune, HOFOR og Områdefornyelsen
// Ingeniør: Cowi // Entreprenør: Hoffmann // Øvrige parter: Platant // Illustrationer: Astrid Maria Busse Rasmussen, Flemming Rafn.

Frihedsmuseet. Foto: Jens Markus Lindhe

Frihedsmuseet
Frihedsmuseet er både museum og et nyt naturrum i Churchill Parken ved Kastellet.
Udgangspunktet for skabelsen af det nye museum var respekten for den særlige atmosfære og tone på Kastellet. Projektet fortjener Årets Arne, fordi det både diskret og virkningsfuldt formår at skabe en ny ramme for den vigtige grundfortælling om kampen for frihed mod undertrykkelse og had. Samtidig giver det et nyt uderum til de fredede omgivelser i stedet for at tage rum fra byen. Museet udspænder virkningsfuldt rejsen mellem lyset og livet over jorden og mørket og historiefortællingen under jorden. På denne måde gøres historien levende og relevant, også for yngre generationer.
Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter // Bygherre: Nationalmuseet, Kulturministeriet // Ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører, Dansk Energy Management // Landskab: Professor, landskabsarkitekt Steen Høyer og Julie Kierkegaard // Illustrationer: Jens Lindhe, Hampus Berndtson

Københavns Museum. Foto: Adam Mørk

Københavns Museum
Museet i byen / Byen i museet. Københavns Museum slog i februar 2020 dørene op til arkitekt Hans J. Holms fredede bygning i Stormgade 18. Forvandlingen er sket i et rigt tværfagligt samarbejde, hvor bygningen betragtes som genstand på lige fod med udstillingernes øvrige artefakter. Arkitektoniske og historiske værdier er genfremkaldt gennem nøje udvalgte tilføjelser, ombygninger og tilbageføringer med afsæt i omhyggelige bygningsarkæologiske undersøgelser. Husets sale og rum vækkes til live gennem en reversibel og reflekterende udstillingsarkitektur og stedsspecifik lyssætning, der balancerer det rationelle og det poetiske, med udgangspunkt i bygningens detaljerigdom og stærke håndværkstradition. Således har ambitionen været at invitere Københavnerne og byens gæster indenfor til et museum af en høj arkitektonisk og oplevelsesmæssig kvalitet.
Arkitekt: Rørbæk og Møller Arkitekter, Leth & Gori // Bygherre: Byggeri København, Københavns Museum // Ingeniør: Hundsbæk & Henriksen // Udstillingsarkitekt: JAC Studios // Øvrige parter: Københavns Konservator, Nationalmuseets Konservatorer, Fortheloveoflight, Nanna Arnfred, Elias Lewinski, Oncotype, Dark Matters, Briq Group // Illustrationer: Adam Mørk.

Ørsteds Haver. Foto: Hampus Berndtson

Ørsteds Haver
Tegnestuen Lokal har med Ørsteds Haver løftet en ordinær facaderenovering til en drastisk gentænkning af husets fælles, semiprivate og private opholdsarealer og har samtidig radikalt ændret husets relation og bidrag til HC Ørstedsvej. Med renoveringen er der skabt et nyt socialt rum, hvor beboere kan mødes på tværs af boligerne og hvor et nyt fællesskab kan blomstre op i frodige og grønne omgivelser. Den monolitiske og monotone barriere mellem husets og gadens brugere er blevet brudt op for at skabe et levende gadebillede med variation og personlighed og metoden rummer et enormt potentiale for at bevare og transformere vores eksisterende bygningsmasse.
Arkitekt: Tegnestuen Lokal // Bygherre: 872 E/F H. C. Ørsteds Vej 25-27 og
Salling Group // Ingeniør: Cowi og Henneby Nielsen // Entreprenør: Amstrup &
Baggesen // Øvrige parter: CEJ Ejendomsadministration // Illustrationer: Hampus
Berndtson, Tegnestuen Lokal.

-los