Skatteministeren: Håndværkerfradrag var uden en større mærkbar effekt

Skatteministeren afviser forslag om grønt renoveringskrav til bygningsejere uden rimelig adgang til finansiering på grund af bygningsejerens økonomi

Af Dan Bjerring
Christiansborg

SYNERGI er en interesseorganisation med den tidligere toppolitiker Bendt Bendtsen som bestyrelsesformand, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild.

SYNERGI har i et udspil foreslået, at der indføres et grønt renoveringsfradrag, som er målrettet bygninger, der er underlagt renoveringskrav.

- Fradraget kan målrettes efter indkomst, ejendomsvurdering og geografisk placering i landdistrikterne med henblik på i videst muligt omfang at ramme den målgruppe, der har størst behov for finansiering. Det gælder eksempelvis bygningsejere uden rimelig adgang til finansiering på grund af bygningsejerens økonomi, foreslås det blandt andet.

Renoveringsfradraget bør minimum løbe frem til 2030, så det kan understøtte opfyldelse af EU-krav til bygninger.

Minder om Håndværkerfradraget
Skatteminister Jeppe Bruus (S) afviser imidlertid forslaget fra SYNERGI med henvisning til, at forslaget minder om det tidligere håndværkerfradrag, der afskaffet med virkning fra den 1. april 2022:

- Afskaffelsen blev fra 2023 skønnet til at indebære et umiddelbart merprovenu på 600 millioner kroner og 370 millioner kroner efter tilbageløb og adfærd. Afskaffelsen skal ses i lyset af den daværende konjunktursituation og i sammenhæng med efterspørgslen på håndværkere. Det blev på daværende tidspunkt vurderet, at Danmarks økonomiske situation nødvendiggjorde, at finanspolitikken blev strammet med det formål at understøtte fremdriften i den danske økonomi. Derudover viste Skatteministeriets analyse af ordningen, at motivationen for at benytte sig af håndværksydelser kun i mindre grad skyldtes fradragsmuligheden, forklarer skatteministeren.

Ikke mærkbar effekt
Han noterer, at det var ’en relativt lille andel af brugerne’, som svarede, at de fik udført arbejdet, fordi der kunne opnås fradrag for lønomkostninger:

- Af den grund blev det konkluderet, at fradraget ikke havde en større mærkbar effekt på borgernes adfærd, da arbejdet ville blive udført alligevel. Ønsker man at påvirke forbrugsadfærd på klima og miljøområdet, håndteres dette som udgangspunkt bedst i afgiftssystemet, hvorimod indkomstskattesystemet har til formål at sikre, at borgernes indkomster beskattes ens. Det er derfor også vanskeligt at målrette og administrere et nyt håndværkerfradrag efter indkomst, ejendomsvurdering og geografisk placering, uden samtidigt at gå på kompromis med dette formål. Dertil kommer, at fradraget sandsynligvis ikke vil få en mærkbar effekt på boligejernes adfærd, slutter Jeppe Bruus.