Skørt prisloft på overskudsvarme rammer måde miljø og forbrugere
Eksisterende og veletablerede overskudsvarmeprojekter risikerer at blive sat på pause eller lagt i graven, fordi de risikerer at blive omfattet af prisloftet
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Hovedkonklusionen på en Rambøll-analyse fra april 2022 om udnyttelsen – eller snarere manglen på udnyttelse – af overskudsvarmen fra virksomheder, var, at der er et uudnyttet potentiale på 60 procent svarende til en varmemængde, der kan dække cirka 100.000 parcelhuses behov.
Dermed er der ifølge Dansk Industri et stort potentiale for at udfase blandt andet naturgas- og oliefyr i Danmark, hvis der fokusere mere på udnyttelse af overskudsvarm, og analysen opfordrer til, at der skal ske et større samarbejde mellem fjernvarmesektor og varmeudledende selskaber for at bidrage til at udnytte energien effektivt.
Kæmpe potentiale
Analysen viser blandt andet, at:
- Det samlede overskudsvarmepotentiale i Danmark er cirka 9.000 GWh/år.
- Overskudsvarmepotentialet fra erhverv og industri i Danmark udgør cirka 3.000 GWh/år.
- Potentialet for overskudsvarme i fjernkølingsområder er stort. Overskudsvarmepotentialet, der kan udnyttes med fjernkøling, er cirka 2.350 GWh.
Samtidig viser den geografiske fordeling af overskudsvarmepotentialet, at der er størst potentiale i Region Syddanmark og Region Hovedstaden, men også at der generelt er et ret højt potentiale fordelt over hele Danmark.
Prisloft mod spekulation
Folketinget blev allerede for fem år siden enige om, at overskudsvarme fra industri, produktion og spildevand ikke skulle gå til spilde, hvis den effektivt kunne udnyttes til at opvarme danskernes hjem. Derfor skulle meget mere af den nu udnyttes via fjernvarmesystemerne.
I forbindelse med udmøntning af aftalen blev det besluttet, at der skulle være regulering af overskudsvarmen for at sikre forbrugerne og værne mod spekulation i overskudsvarmeproduktion. Derfor indførtes et prisloft på udnyttelse af overskudsvarme, så projekter over prisloftet ikke kunne gennemføres.
Men nu viser det sig, at prisloftet ofte virker modsat den hensigt, og i stedet er en reel hæmsko for kommende og nuværende overskudsvarmeprojekter.
Prisloft baseret på tidligere priser
Prisloftet for 2023 er på 93 kr./GJ og dækker, ud over selve købet af overskudsvarmen, også investeringer, drift, vedligehold, transmission, distribution og administration af udnyttelsen af overskudsvarmen i fjernvarmeproduktionen.
Både varmeforsyningsvirksomhedens og overskudsvarmevirksomhedens samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme skal holdes under prisloftet.
Jens Christian Nielsen, der er seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, peger på, at elementerne i prisloftet for 2023 har konsekvenser for etablering af overskudsvarmeprojekter, og fra næste år vil prisloftet også bagudrettet inkludere eksisterende projekter.
– Prisloftet er baseret på tidligere priser og afspejler ikke nødvendigvis de reelle omkostninger. Derfor kan flere overskudsvarmeprojekter ikke realiseres, selv om langt de fleste af disse projekter i realiteten driftsmæssigt er billigere end selskabernes nuværende varmekilder - eksempelvis biomasse eller naturgas. Men på grund af prisloftet vil projekterne ikke kunne gennemføres, siger Jens Christian Nielsen.
Kun 13 procent udnyttes
På trods af, at det både er den politiske og branchens ambition at udnytte mere overskudsvarme i fjernvarmenettet for at fortrænge fossile brændsler og bidrage til en endnu grønnere varmeforsyning i Danmark, udnyttes i dag kun 13 procent af overskudsvarmepotentialet:
– Selv de veletablerede overskudsvarmeprojekter, der kører i dag, risikerer at blive sat på pause eller lagt i graven, fordi de i henhold til bekendtgørelsen på området står til at blive omfattet af prisloftet fra næste år, advarer Jens Christian Nielsen.
Ebberød Bank
Ifølge Jens Christian Nielsen rammer prisloftet i høj grad lavtemperaturoverskudsvarme fra blandt andre datacentre eller spildevandsanlæg.
Lavtemperaturoverskudsvarme har typisk en temperatur på 20-30 grader, som skal løftes til 70 grader for at indgå i fjernvarmenettet. Det gøres typisk ved hjælp af varmepumper, som opgraderer varmen:
- Men alene elomkostningerne rammer i perioder prisloftet. Dertil kommer afskrivninger på varmepumpen og etablering af fjernvarmeledningerne. Ret ironisk kan man sætte en varmepumpe op, der optager energi fra omgivelsesluften lige ved siden af et datacenter, det vil være mindre effektivt end at udnytte energien fra datacenteret, men projektet vil ikke være begrænset af et prisloft, forklarer Jens Christian Nielsen.
