Aktuelle nyheder - Byggeri

Små virksomheder kommer til at betale for Aalborg Portlands særaftale

Små virksomheder kommer til at betale for Aalborg Portlands særaftale

SMVdanmark anklager regeringen for, at aftalen med Aalborg Portland, der har fået lov til at nøjes med at reducere sin CO2-udledning i 2030 med 30 procent, er en form for ’særbehandling for de store virksomheder på de smås bekostning.’

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

SMVdanmark peger på, at Danmarks mål er 70 procent, og at aftalen med Aalborg Portland reelt betyder, at de mindre virksomheder kommer til at betale mere, når Aalborg Portland slipper billigere.

Cementvirksomheden Aalborg Portland – der er Danmarks største CO2-udleder - vil reducere sin CO2-udledning med 660.000 tons frem mod 2030. Dermed slipper den store Aalborgvirksomhed for at reducere sine CO2-udledninger i samme omfang som andre-

Andre mister arbejdspladser
- Med denne aftale skal landets største udleder af CO2 kun reducere med 30 procent, mens resten af samfundet nu skal reducere mere end 70 procent for at modsvare den rabat, Aalborg Portland har fået. Aalborg Portland bliver reddet, men det kommer til at gå ud over konkurrenceevne og arbejdspladser andre steder i samfundet, siger Mia Amalie Holstein, der er cheføkonom i SMVdanmark.

Hun peger på, at Aalborg Portland sammen med landbruget står for op mod 60 procent af den samlede danske CO2-udledning i 2030.

Forbrugere og SMV må til lommerne
Når man lade store virksomheder slippe billigere, ender regningen på 26 milliarder kroner både at blive større, end den ellers ville, og regningen ender hos alle andre i samfundet:

- Forbrugerne og de mindre virksomheder må derfor til lommerne. Det er ikke rimeligt, siger Mia Amalie Holstein, der advarer mod, at store virksomheder kan opnå særaftaler hos regeringen, som de små og mellemstore virksomheder ikke kan.

- Hvis vi skal nå i mål som samfund er det et sundt etisk princip, at det er forureneren, der betaler for den skadesvirkning, vedkommende selv har på samfundet. Regningen skal ikke skubbes over på alle dem, som ikke har lige så let ved at få regeringen i tale, siger cheføkonomenMia Amalie Holstein.

Samlet mål – ikke sektormål
Det har fået Folketingets Klimaudvalg til at opfordre klimaminister Dan Jørgensen til at forholde sig til den rejste kritik af aftalen med Aalborg Portland, idet også Klimarådet er enige med SMVdanmark.

Men Dan Jørgensen henviser til, at Klimaloven kun fastsætter det samlede mål for Danamrks drivhusgasudledninger - ikke nogen forpligtende sektormål:

- Der skal selvfølgelig gøres en markant indsats for at nedbringe CO2-udledningen så meget som muligt for alle sektorer og virksomheder, men det vil givetvis være sådan, at nogen sektorer og/eller virksomheder kan reducere mere end 70 procent i 2030, hvor andre kan reducere mindre, mener ministeren.

Flere veje at gå
Han peger på, at der kan være forskellige måder at opnå reduktionen i de forskellige virksomheder og brancher:

- Således er det ikke givet, at alle virksomheder skal lande på nulemission, såfremt det er mere samfundsøkonomisk fornuftigt at indfange den udledte CO2 og lagre den i jorden eller anvende den til andre formål. Dette er perspektiver, som skal ses i sammenhæng med den målrettede indsats for teknologimodning for bl.a. CO2-fangst, bio-brændstoffer, elektrificering og Power-to-X, som et bredt flertal i Folketinget har aftalt med klimaaftalen for energi og industri, slutter Dan Jørgensen.

Læs mere om Byggeri

14/10 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.