Sønderlemmende kritik af statens lemfældige omgang med arbejdsklausuler
Ifølge Statsrevisorerne har 26 procent af departementerne og 39 procent af styrelserne i staten – i strid med reglerne – IKKE skrevet en arbejdsklausul ind i deres kontrakter med private virksomheder
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Hvis private virksomheder overtræder lovgivningen falder ’statens hammer’ hårdt og ubønhørlig, men selvsamme stat har ifølge Statsrevisorerne, når det gælder arbejdsklausuler, et mildest talt meget afslappet forhold til at følge den lovgivning, som Folketinget har udstukket.
Det viser Rigsrevisionens ’Beretning om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler’.
Arbejdsklausuler skal sikre, at leverandøren og eventuelle underleverandører giver deres ansatte løn, arbejdstid og arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder i henhold til en kollektiv overenskomst på området.
Og det er ikke ligegyldigt, når staten årligt køber ind for cirka 42 milliarder kroner hos private leverandører.
Meget utilfredsstillende
Statsrevisorerne finder det ’meget utilfredsstillende’, at 26 procent af departementerne og 39 procent af styrelserne i staten ikke har skrevet en arbejdsklausul ind i de kontrakter, de har indgået med private leverandører på bygge- og anlægsområdet og på det grønne område.
Statsrevisorerne finder det også ’meget utilfredsstillende’, at 78 procent af departementerne/styrelserne i perioden 2015-2019 – i strid med reglerne – ikke har ført den nødvendige kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler inden for brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler.
Der er ifølge Statsrevisorerne erfaringsmæssigt størst risiko for social dumping og brud på arbejdsklausuler inden for brancher, der beskæftiger ufaglærte og udenlandske arbejdstagere, eksempelvis bygge- og anlægsbranchen.
- Der har i Danmark været en stor vækst i udenlandsk arbejdskraft. Antallet af beskæftigede østeuropæere i Danmark er mere end tidoblet siden 2004, noterer Statsrevisorerne.
Underbetalte metroarbejdere
Beskæftigelsesministeriet foretog i 2015 en rundspørge blandt alle ministerier, som indikerede, at ikke alle ministerier havde det fornødne fokus på at håndhæve arbejdsklausuler.
Erfaringer fra det kommunale område viser desuden, at der er udfordringer med overholdelsen af arbejdsklausuler.
Københavns Kommune har siden 2018 ført en systematisk risikobaseret kontrol med arbejdsklausuler i kommunens kontrakter. Ved 70 procent af kontrollerne i 2018 fandt kommunen en større eller mindre grad af underbetaling af leverandørernes ansatte.
Ligeledes er der eksempler på, at der har været brud på arbejdsklausulen i andre offentlige kontrakter. For eksempel fik 45 metroarbejdere ved den københavnske metro i 2018 efterbetalt i alt 9,5 millioner kroner i løn, fordi de var blevet underbetalt.
Kun kontrol ved konkret mistanke
Rigsrevisionens undersøgelse viser også, at flere ministerier kun fører kontrol på baggrund af en konkret mistanke om brud.
Rigsrevisionen vurderer på den baggrund og på grund af ministeriernes meget begrænsede kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler, at ministerierne ikke fører den nødvendige kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler.
