Aktuelle nyheder - Byggeri

Starks CEO er nomineret til Årets LederBritta K. Stenholt er i indeværende år både valgt som viceformand i Dansk Industri og formand for DI Handel. Nu er hun også nomineret som Årets Leder for sin bæredygtige indsats i Stark Danmark.

Starks CEO er nomineret til Årets Leder

Lederorganisationen Lederne hylder ved et arrangement d. 19. november Årets Leder. Fem er nominerede. En af den er CEO Britta K. Stenholt fra Stark Danmark

Del artiklen på

Ledelse - Erhverv

Det er bl.a. Starks bæredygtige agenda, der bliver lagt vægt på i præsentationen af Britta K. Stenholt. Den lyder således:

- Britta Korre Stenholt har som topchef i Danmarks største byggemarked Stark fokus på at gøre det nemmere at bygge efter bæredygtige principper.

Britta K. Stenholt, 49 år, er uddannet: cand.scient.oecon fra SDU i 1997, og er ud over at være adm. direktør i Stark også nyvalgt viceformand for Dansk Industris hovedbestyrelse, som hun har været en del af siden september 2019. I foråret stillede sig som ny formand i spidsen for DI Handel. Hun er desuden bestyrelsesmedlem i Danske Byggecentre.

Hun er i skarp konkurrence med fire andre kompetente ledere. De bliver præsenteret således:

- Anja Monrad er central- og østeuropadirektør i Dell. Hun kæmper for diversitet på ledelsesgangene og flere kvinder i it-verdenen.

- Lars Fruergaard Jørgensen, CEO i Novo Nordisk er formand for klimapartnerskabet for life science og biotek, hvor han har indført en række miljø- og klimainitiativer.

- CEO i Netto, Salling Group -topchefen Michael Løve, har stået i spidsen for en udvikling, der opfordrer danskerne til at handle mere klimavenligt, mindsket plastikforbrug og indgået et landsdækkende samarbejde med madspildsappen Too Good To Go.

- Connie Astrup-Larsen har som CEO i Kompan Danmark de seneste 12 år været med til at fordoble omsætningen i virksomheden og øge fokus på genbrug og på at bygge i bæredygtige materialer.

Om prisen
Lederne har uddelt Årets Leder-prisen til danske topledere inden for det offentlige og private erhvervsliv siden 2002.

Prisen hylder dem, som netop både i dagligdagen og i de afgørende øjeblikke tager teten, tager os i hånden og tager de svære beslutninger.

Prisen hylder også den ekstraordinære præstation, hvad end den har fremmet diversiteten på arbejdspladsen, løftet økonomien til nye højder, motiveret medarbejderne til toppræstationer, skabt helt nye markeder eller styrket bæredygtigheden.

Tidligere vindere er:
2019: CEO Mads Nipper, Grundfos
2018: Administrerende direktør Lasse Rich Henningsen, Musikkens Hus
2017: CEO Niels Buus, GomSpace
2016: Direktør Marianne Benzon Nielsen, Børnecancerfonden
2015: Administrerende direktør Dorthe Crüger, Sygehus Lillebælt
2014: Lakridsinnovatør Johan Bülow, Lakrids by Johan Bülow
2013: Administrerende direktør Niels Duedahl, energi- og teleskabet SE
2012: Koncernchef Carsten Bjerg, Grundfos
2011: Skoleleder Lise Egholm, Rådmandsgades Skole
2010: CEO Christian Clausen, Nordea
2009: Oberst Kim Kristensen, Forsvaret
2008: Koncernchef Ditlev Engel, Vestas Wind Systems
2007: Koncernchef Nils Smedegaard Andersen, A.P. Møller-Mærsk
2006: Administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp, Lego
2005: Koncernchef Henning Dyremose, TDC
2004: Direktør Jørgen Mads Clausen, Danfoss
2003: Direktør Alfred Josefsen, Irma
2002: Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen

Årets Leder 2020 bliver i år udråbt på Ledelsens Dag den 19. november.

-los


Læs mere om Byggeri

9/10 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.