Staten plukker igen danskerne med høje el-afgifter
Selvom energikrisen foreløbig er afblæst, sparer danskerne fortsat på energien. Det viser en ny opgørelse fra forsyningsselskabet KONSTANT.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Fra 1. juli steg elafgiften til staten fra 1 øre til 87 øre. Og det kan mærkes på elregningen.
Ifølge Videnscentret Bolius vil en typisk dansker med et elforbrug på 1.600 kWh om året skulle betale 1.376 kroner ekstra om året, mens en gennemsnitlig familie med to voksne og to børn skal forvente at betale 3.870 kroner mere om året, hvis de har et forbrug på 4.500 kWh om året.
Udsigten til at skulle hive flere penge op af lommen, når elregningen skal betales, bør motivere folk til at holde fast i de gode sparevaner. Det vurderer Bo Halm Andersen, der er energikonsulent hos NRGi.
Gavner privavtøkonomien
- Efter en periode med faldende elpriser, bliver der igen et klart økonomisk incitament til at holde fast i sparerådene. Stigningen i elafgiften vil nemlig gøre elregningen dyrere ved at øge den pris, man betaler pr. kWh. Derfor vil det også fremadrettet gøre en forskel, at man husker sparerådene og lægger sit forbrug uden for de timer, hvor prisen er høj, siger Bo Halm Andersen.
Han opfordrer danskerne til at holde fast i de gode vaner og peger på, at spareiveren fortsat gavner privatøkonomien mærkbart.
Samlet besparelse på otte procent
De rekordhøje priser på strøm fik danskerne til at slukke lyset, standby-strømmen og andet elektronik for at nedbringe elregningen i 2022. Selvom priserne er faldet, og energisituationen igen er stabil, har danskerne holdt fast i de gode vaner i de første seks måneder af 2023.
Det viser en ny opgørelse fra forsyningsselskabet KONSTANT, der er en del af energi- og rådgivningskoncernen NRGi.
Forsyningsselskabets 230.000 privatkunder har opnået en samlet besparelse på cirka otte
procent i årets første seks måneder, sammenlignet med det første halve år af 2022. Og kigger man isoleret på spidsbelastningsperioden – klokken 17 og klokken 21 – viser tallene et fald på hele 9,2 procent.
Gode vaner hænger ved
Noget af forbruget er simpelthen skåret helt væk, og andet er flyttet til andre tider af døgnet, hvor strømmen er billigere.
- Tallene indikerer, at de gode vaner hænger ved. Vi er fortsat opmærksomme på at følge de gode råd, som eksempelvis at sætte timer på vaskemaskinen - for at bruge strømmen, når den er billigst. Det er en rigtig positiv tendens, som jeg håber, vil fortsætte, siger Bo Halm Andersen.
