Stålleverandør indgår aftale med entreprenør
Celsa Steel Service overtager fremover ansvaret for levering af stål til råhus-specialisten LM Byg A/S. Samarbejdet baseres på det digitale projekteringsværktøjet QR
I en netop indgået koncernaftale med LM Byg A/S bliver Celsa Steel Service foretrukken leverandør af armeringsstål til entreprenørfirmaets mange byggeprojekter.
Celsas dokumenteret grønne profil og digitale projekteringsværktøj 'QR' er hovedårsagen til aftalen.
- Det giver god mening at indgå i et partnerskab mellem to specialiserede virksomheder, som har en ikke uvæsentlig omsætning indenfor råhusbyggeri. Ikke mindst fordi begge firmaer i høj grad anvender tidens digitale værktøjer, siger LM Byg A/S’s sektionsdirektør Claus Gade
Sparer tid og fejl
Via det web-baserede projekteringsværktøj, QR, kan Celsa levere armering direkte fra LM Byg A/S`s egne 3D-modeller. Dermed spares den hidtidige, manuelle beregning af klip- og bukke-lister. Armeringen projekteres og beregnes digitalt, og bestilles via QR-platformen. Denne synkronisering reducerer fejlmuligheder markant og er blevet en foretrukken arbejdsmetode hos flere danske entreprenører.
I aftalen ligger også, at Celsa kalkulerer og leverer alt nødvendigt tilbehør, afstemt til det aktuelle projekt, sammen med armeringen. LM Byg A/S kan herved holde fokus på sin primære opgave, uden at skulle bruge ressourcer på at projektere, bestille og lagerføre smådele af plast.
-jhn