Stor tilslutning til Byggeritræf i NordjyllandFoto: Davidsen.

Stor tilslutning til Byggeritræf i Nordjylland

Mere end 1000 deltog, da håndværkere fra hele Nordjylland i fredags fyldte Arena Mors til Davidsens Byggeritræf. På 95 stande kunne de møde leverandører og blive klogere på nye produkter og innovative løsninger til deres byggeprojekter

Arena Mors i Nykøbing summede fredag af faglige samtaler, produktdemonstrationer og glade gensyn på tværs af byggebranchen. På de mere end 95 stande fik håndværkere, erhvervskunder og uddannelsesinstitutioner indblik i nye produkter og løsninger til byggeriet.

- Byggeritræf skal først og fremmest være et stærkt regionalt samlingspunkt. Der er også skarpe tilbud, som vi kender fra de lokale håndværkermesser i løbet af året, men til Byggeritræf er ambitionen, at kunderne skal gå hjem med inspiration og konkret viden om nye løsninger samt opbygge relationer på tværs af byggebranchen.

- Den store opbakning viser, at branchen efterspørger netop denne type arrangementer, siger Klaus Hansen, regionsdirektør i Nordjylland hos Davidsen.

Davidsens forretninger i regionen arrangerede fælles buskørsel til og fra Arena Mors. Undervejs kunne kunder og medarbejdere tale aktuelle byggeprojekter igennem og udpege de stande og løsninger, der var mest relevante for den enkelte virksomhed. 

- Transporten er en del af oplevelsen, fordi vi får tid til at forberede besøget sammen med kunderne. Det giver mere kvalificerede samtaler på selve Byggeritræf og gør det lettere at omsætte inspirationen til noget konkret, når dagligdagen rammer igen, siger Klaus Hansen og fortsætter:

- Vores kunder efterspørger ikke kun produkter, men også viden, de kan bruge i deres byggeprojekter. De skal kunne rådgive slutkunden om mere bæredygtige valg, og samtidig er løsninger, der kan spare montagetid eller forbedre arbejdsmiljøet, helt afgørende. 

- Den viden deles bedst, når håndværkere og produktspecialister står sammen med materialerne og værktøjet lige ved hånden. Vi ønsker, at vores kunder tager noget med hjem, de kan bruge længe efter, at Byggeritræf er slut.

-dc

15/9 2026
  • Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    byggeri ›Efter godt to års byggearbejde er energirenoveringen og moderniseringen af Birke/Bøgeskoven, Glostrup Boligselskabs afdeling 33, nu afleveret
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger