Studentersnobberi er mest udbredt i KøbenhavnAlt for mange står tilbage med en ubrugelig studentereksamen

Studentersnobberi er mest udbredt i København

Dobbelt så stor andel af nordjyske unge i forhold til København vælger erhvervsuddannelser Hovedstaden rammes af mangel på håndværkere, mens Nordjyderne kan slappe mere af

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Antallet af faglærte styrtdykker i de kommende år, og det er de store fagområder, som tømrere og murere, der står til at blive hårdest ramt.

Mens mange går på pension, uddannes der alt for få, til at erstatte dem, og derfor kan københavnerne komme til at se langt efter en håndværker, når de skal have vedligeholdt boligen, mens nordjyderne kan slappe mere af.

Beregninger fra Dansk Håndværk viser, at antallet af faglærte håndværkere på landsplan falder med syv procent over de næste ti år:

Skal bruge flere hænder
- Det lyder måske ikke af meget, men det er faktisk det modsatte, der er brug for, fordi vi samtidigt skal bruge flere hænder til at gennemføre den grønne dagsorden. Og særligt beboerne i hovedstadsområdet kan komme til at mærke, at der bliver langt mellem dygtige håndværkere, når de skal have udført reparationer og vedligeholdelser på deres bolig, advarer Morten Frihagen, der er direktør i Dansk Håndværk.

Han peger på at tal fra undervisningsministeriet viser, at mens 25,6 procent af de unge i Region Nordjylland sidste år valgte en faguddannelse, var det tal i Region Hovedstaden blot 13,4 procent:

- Hvis den udvikling fortsætter, rammer det forbrugerne i hovedstaden direkte. Enten bliver der lange ventetider på at få løst opgaverne eller også stiger prisen markant, siger Morten Frihagen.

Skævhed
Der bliver på landsplan 5.700 færre med en faglig uddannelse, og af dem er flere end 1.900 tømrere.

Også indenfor vvs- og metalområdet vil det give problemer. Med en forskel på over ti procent i antallet af nyuddannede unge mellem Nordjylland og Østsjælland, opstår der ganske enkelt en skævhed, der bliver svær at rette op på, lyder advarslen:

- Virksomhederne har indtil nu i et vist omfang kunne hente nye medarbejdere på tværs af landet. Men det vil ikke nødvendigvis kunne fortsætte. 25 procent af de unge i Nordjylland vælger en faguddannelse, men det dækker kun knapt det behov, der er i regionen. Virksomhederne i den landsdel vil fremover holde ekstra godt fast i deres ansatte, siger Dansk Håndværks direktør.

Flere skal søge erhvervsuddannelser
I Region Sjælland søger 22,3 procent af de unge en faguddannelse – og det er også alt for få, men dog væsentligt bedre end i hovedstaden:

- Så løsningen bliver, at medarbejdere eller virksomheder pendler over længere strækninger, men det vil også fordyre byggeriet, vurderer Morten Frihagen, som opfordrer til at der gøres en ekstra indsat for at få flere unge fra folkeskolen til at søge ind på erhvervsuddannelserne:

- Specielt i de regioner, hvor andelen af unge er lavest. Sker det ikke vil både klimaomstillingen og private kunder kunne mærke konsekvensen inden for få år, slutter han.

FAKTA
Af de knap 66.000 elever, der forlod grundskolen sidste år, søgte 20 procent en erhvervsuddannelse. Fordelt efter region var det:

Region Nordjylland 25,6 procent

Region Hovedstaden 13,4 procent

Region Syddanmark 23,6 procent

Region Sjælland 22,3

Region Midtjylland 21,3

Den politiske målsætning for 2025 er, at minimum 30 procent af eleverne skal søge en erhvervsuddannelse.

2/3 2023
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige