Tagtomater hitter på stenbroen

Tage, altaner, fortove og parkeringspladser. Alt tages i brug for at mætte byboeres stærkt voksende behov for at dyrke grønt. Mads Boserup Lauritsen er en af dem, der har gjort det til en forretning

Men haver er der hele året, og de er gode at snakke om og lægge planer for, når man sidder lunt indendøre. Sådan er det også for taghaven på skraldeskuret i gården til Husumgade 6 på det indre Nørrebro i København. Lige nu er de ved at udvide projektet med et hønsehus, hvor der skal være plads til fire høns og kyllinger. Mens nogle andre arbejder på, at de også skal have bier.

- Taghaven er der, og der er kommet hygge- og grillplads, så nu er det ikke længere mig, der er drivkraften. Det er fantastisk, hvordan ting kan udvikle sig – der opstår hele tiden noget nyt og spændende, når folk finder sammen, fortæller den 33årige arkitekt Mads Boserup Lauritsen, der med et glimt i øjet kalder sig bybonde.

Køkkenhave på skuret
Og det er gået stærkt, siden juni 2011, hvor han sad og arbejdede ved vinduet ud mod gården. En trist udsigt ned på asfalt og et aflangt skraldeskur fra 70erne med sort tagpap og pigtråd. Men der var sol på taget, fordi skuret var to og en halv meter højt, og klokken var fire om eftermiddagen.

- Jeg er vokset op i en villahave i Odense og har altid drømt om at få en, men vi stod i kø som nummer 120 til en kolonihave, og i det øjeblik kom ideen, at man da bare kunne lave en have på taget af skuret. Den der typiske arkitekttrang til at få en dobbeltudnyttelse ud af tingene.

Og for Mads er der aldrig langt fra tanke til handling, han købte fem murerbaljer, indrettede dem med vandbeholder, stillede dem på paller og plantede så ellers tomater. Han indrømmer, at han ikke helt fik spurgt gårdlaget om lov inden. Men nysgerrigheden var stor, stemningen positiv og så gjorde det det bestemt ikke værre, at han sagde til folk, at de da bare kunne gå op og plukke nogle tomater. Nu er der 35 plantekasser på de 25 m2, og der bliver dyrket og høstet flittigt af alt fra tomater, agurker, salater, græskar, rødkål, hvidløg til et stort udvalg af krydderurter, der på grund af pladsmangel er flyttet ned fra taget i en række højbede og selvfølgelig en bunke blomster, der gør omgivelserne ekstra smukke for øjet. Det hele drevet af frivillige.

- For det har jeg lært undervejs. Du skal ikke bruge en masse energi på at forsøge at omvende folk, men du kan skabe muligheden for dem, der har lyst. Når det er sagt, så er jeg blevet dybt overrasket. Det er første gang jeg som professionel har lavet noget, der så hurtigt kan engagere andre mennesker. Det her kan virkelig noget.

Ramte et stort behov
Da Mads samtidig havde udviklet sin egen billige selvvandende plantekasse stort set kun ved brug af genbrugsmaterialer, som kan holde vand en uges tid, fandt han på, at det måske var noget, andre kunne bruge. Så han søgte og fik 10.000 kroner fra Nørrebro Lokaludvalg til workshops, hvor andre kunne blive inspireret og få en plantekasse med hjem. Det blev et tilløbsstykke. Unge, gamle og alle midt i mellem strømmede til. Det gjorde dagbladet Politiken også, hvorefter det hele tog ekstra fart. Og det blev med et slag tydeligt, at han med kombinationen af byboers behov for at være sammen om noget og det at få mere grønt ind i hverdagen ramte lige ned i et stort uopdyrket ’land’. Så i februar 2014 forlod han jobbet som byplanlægger i Køge Kommune og startede sin egen virksomhed ’TagTomat’ i et 50 m2 stort værksted ti minutters gang hjemmefra og ordrer for 200.000 kroner til at starte på.

- Det har været helt vildt. De første seks måneder har jeg næsten ikke set min familie, så nu har jeg valgt at ansætte to medarbejdere. Interessen er bare så massiv også uden for København, hvor jeg blandt andet har været i Esbjerg og Køge. Det er lige fra tegnestuer, skoler, bestyrelser og administratorer fra boligforeninger, der gerne vil skabe mere beboerinddragelse med fælleshaver til ministre, lokaludvalg og borgmestre, der vil høre om fortovshaver og grønne åndehuller.

Det kan blive for dyrt
Men selv om byen er fuldt af flade tage, er det ikke alle, der bare kan få en taghave. Nu har Tagtomats plantekasser den fordel, at de ikke vejer alverden, men vil man til at skovle mange tons jord ud over taget, er det straks en anden sag.

- Så begynder det at blive svært, for kan taget holde. Jeg var ude for at rådgive omkring en bygning, hvor der tidligere havde været produktion. Tagdækket var tykt nok, men fundamentet fra 60erne var for svagt, siger han og fortæller, at alene undersøgelsen kan være en hindring:

- For skal du have et ingeniørfirma ud og lave de beregninger, koster en forundersøgelse næsten pr. automatik 40.000 kroner, og det kan jo slå et hvert projekt i stykker, før det er tænkt færdigt. Selvfølgelig ved jeg godt, at ting koster penge, men kunne man få skabt et større samspil og finde metoder, så det ikke blev så dyrt, så ville der kunne komme langt flere taghaver.

Gadekærret ind i byen
Men selv om man kan blive udsat for alverdens benspænd, hvor han i forhold til myndighederne har den fordel, at han kender systemet indefra, så tror han fuldt og fast på succes. Han har gennem de sidste ti år fulgt markedet for grønne tage og taghaver, der virkeligt er vokset. Men hvor det hidtil som oftest har været sedumtage, der pryder og er smukke for øjnene, så kan køkkenhaver på taget noget mere. De skaber også fællesskaber.

- Skal du også bruge persille i aften? Og så går snakken, når man mødes i gården. Det er lidt som at genopfinde gadekæret inde i byen. Det fjerner de skel, der er mellem mennesker, hvor man bor tæt men ikke nødvendigvis kender sine naboer. Naturligt at snakke sammen, når man arbejder sammen om en opgave. Jeg ved godt, at det lyder meget banalt, men det virker og er enormt effektfuldt.

-jhn

TagTomat.dk

Ud over taghaven på Husumgade, har TagTomat lavet en fortovshave på Østerbro og en Urbanhave på Amager samt en stribe workshops for at hjælpe andre i gang.