Tesfaye svigter regeringsgrundlagetDansk Håndværks direktør, Morten Frihagen

Tesfaye svigter regeringsgrundlaget

Dansk Håndværk er bekymret over, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye vil skrotte mål om flere unge på erhvervsuddannelser

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Ifølge Ritzau er børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye på vej væk fra løfterne i regeringsgrundaget om at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne og færre på gymnasieuddannelserne.

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen ønsker en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne sådan, at flere unge vælger erhvervsskolerne frem for det almene gymnasium.

Nu lyder budskabet bare på at ville fastholde elever på erhvervsuddannelser – ikke at få flere til at søge ind.

Afspejler ikke virkeligheden
Målsætningen for Folketinget har ellers været, at 25 procent af afgangseleverne i 2020 skulle vælge erhvervsskolen, og fem år senere skulle det være 30 procent, lød det dengang.

Men ifølge den nye minister kan de mål kasseres:

- Alle, der har forstand på det, ved, at det ikke kommer til at lykkes. Det afspejler heller ikke den virkelighed, at de fleste er ældre, når de starter på en erhvervsuddannelse. Og det fjerner fokus fra det enorme frafald, der er, siger Mattias Tesfaye.

Bekymret over skrottet målsætning
Direktør Morten Frihagen fra Dansk Håndværk er bekymret over, at Tesfaye vil skrotte mål om flere unge på erhvervsuddannelser:

- Ganske vist er det vigtigt at holde fast i de unge, der søger ind, men ministerens udtalelser kan blive en sovepude for ikke gøre noget for de praktiske fag i folkeskolen. Selvfølgeligt skal politikerne gøre noget ved det store frafald. Men vi skal stadigt løfte de praktiske fag i folkeskolen, så status for fag som ’håndværk og teknik’ løftes samtidigt med, at eleverne lærer, hvordan en arbejdsplads i det virkelige liv fungerer. Opgiver ministeren det mål, vil vi opleve, at der stadig mangler faguddannede unge om tre, fem og ti år. Og det vil med de nuværende prognoser være ganske alvorligt for samfundsøkonomien, understreger Morten Frihagen.

81.000 færre faglærte om ti år
Han henviser til en fremskrivning af antallet af faglærte, som Dansk Håndværk fik kort før jul.
Den viser at antallet af faglærte, der står til rådighed på arbejdsmarkedet, falder med cirka 81.000 i perioden frem mod 2032. Håndværkerne vil mangle 5.700 faguddannede og af dem vil næsten halvdelen være tømrere og murere.

- Begrænser vi frafaldet kan vi løse noget af problemet. Men sagens kerne er, at vi har brug for dygtige unge, og hvis de skal vælge en faguddannelse i stedet for, som ren rutine, at gå videre til gymnasiet, så kræver det ændringer i folkeskolen, siger Morten Frihagen.

17/1 2023
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige