Trafikhelvede truer bilister i KøbenhavnSådan forstiller planlæggerne sig, at Nørre Søgade kan se ud med kun ét spor og ensretning

Trafikhelvede truer bilister i København

En ringvej lagt i en sænketunnel uden om Amager kan skabe trafikkaos for de københavnske bilister

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Selv om København gennem en årrække systematisk har forsøgt at gøre livet surt for de af byens borgere, der har formastet sig til fortsat at have en bil, så er det endnu ikke lykkedes at skræmme dem alle væk.

Men med planerne om en ’trafiksaneringsplan’ i forbindelse med etableringen af en Østre Ringvej, der skal lægges i en sænketunnel mellem Nordhavn og Kastrup Lufthavn, lægges der for alvor i kakkelovnen for de københavnske bilister.

Trafiksaneringsplanen giver et bud på, hvordan den gennemkørende trafik kan reduceres yderligere i det indre af byen, og dermed nærmest tvinge bilisterne over i Østlig Ringvej tunnelen, hvis den etableres med brugerbetaling.

Rammer både beboere og udefra kommende
Et af formålene med Østlig Ringvej er at aflaste Københavns indre bydele for gennemkørende trafik.

For at styrke overflytningen af trafik til Østlig Ringvej, er der parallelt med den tekniske forundersøgelse undersøgt forskellige kombinationer af trafiksaneringstiltag, der gør gennemkørsel af Indre By mindre attraktiv i scenarier med brugerbetaling på Østlig Ringvej.

Det vil ganske vist ramme udefra kommende bilister, men ikke mindst byens egne borgere.
Trafiksaneringsplanen omfatter især ’Forslag til fysiske tiltag, der øger overflytningen af gennemkørende trafik til Østlig Ringvej’.

Mange ensretninger
Målet er, at ophold, byliv og de bløde trafikanter skal have høj prioritet, mens biltrafikken skal foregå med lavere hastighed under hensyntagen til bymiljø og byliv.

Der er ifølge planen ’lagt vægt på, at beboere, kunder, lokale erhvervsdrivende og andre stadig skal kunne anvende bil til de relevante områder, men det er i praksis umiddelbart svært at få øje på.

Det foretages blandt andet en kombination, der ensretter både Farimagsgade, Nørre Voldgade og ’Søgaderne’, ligesom Bremerholm og Holmens Kanal.

Grønt og aktivt byrum
Eksempelvis bliver der ensretning og indsnævring til ét kørespor for biltrafik på Nørre Søgade. Desuden etableres krydsningspunkter for fodgængere, der bevirker, at bilisterne sænker hastigheden.

Trafikløsningen giver samtidig mulighed for at ’skabe et mere grønt og aktivt byrum med brede arealer og plads til både gående og ophold’.

Her prioriteres det at rykke biltrafikken længere væk fra boligerne og skabe et bredt fortov med mulighed for ophold og aktiviteter langs facaden.

På Øster Søgade er der set på muligheden for, at det frigjorte areal placeres på søsiden og dermed skaber mere plads til rekreative formål

Københavnsk Rambla?
Holmens Kanal indsnævres til et kørespor i hver retning. Busbanen fastholdes dog i nordlig retning.

Der er forslag om at etablere en ’rambla’ i midten af vejen med plads til ophold, bevægelse og grønne områder, som man kender det fra sydeuropæiske byer.

Slotsholmsgade og Christians Brygge under Knippelsbro lukkes for gennemkørsel af biltrafik
Torvegade opstrammes til ét kørespor i hver retning uden svingbaner. Ved Christmas Møllers Plads kan der reduceres i ’grønt lyd tiden’.

Nørre Voldgade lukkes for gennemkørsel af biltrafik. Nørre Farimagsgade og Øster Farimagsgade ensrettes og reduceres til ét kørespor.

26/8 2020