Uforståeligt og bekymrende mangel på erkendelse af byggeerhvervets klimapåvirkning

Der mangler, at det politiske miljø anerkender byggeriet som en sektor, der kan vise sig afgørende for, at vi som samfund kan realisere de danske og internationale klimaambitioner

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Ser vi på ressourceforbruget, så er bygge- og anlægsbranchen i Danmark og globalt en af storforbrugerne af klodens ressourcer og samtidig storleverandør af affald.

Vi er derfor ifølge bestyrelsesmedlem Michael H. Nielsen fra Energiforum nødt til at forholde os til, hvad der er behov for at bygge og anlægge i fremtiden.

Kan vi i langt højere grad renovere og levetidsforlænge de bygninger, som allerede er opført?

Kan vi på en struktureret og systemisk måde genbruge meget mere frem for bare at lade byggematerialer ende som vejfyld eller blive afbrændt?

Og kan vi begynde at anvende byggematerialer, der er en del af klodens fornybare ressourcer som for eksempel biogene byggematerialer?

Det er bare nogle af de spørgsmål, der skal tages stilling til.

Renovering og levetidsforlængelse
Eksempelvis peger Michael H. Nielsen på, at der kan indføres krav om, at man som bygherre skal redegøre for mulighederne ved renovering og levetidsforlængelse, før man får tilladelse til at nedrive bestående bygninger, ligesom bygningers klimaaftryk bliver en afgørende parameter, når der både skal bygges nyt og renoveres.

Og det fører så frem til et fokusområde, som handler om byggeriets klimabelastning:

- I Danmark har vi introduceret CO2-belastning pr. kvadratmeter nybyggeri som et nyt krav i vores byggelov. Selv om kravet, der blev indført 1. januar 2023, er ganske lempeligt, så viser det en ny vej for både måden at bygge på, men også for den måde vi producerer byggematerialer på. Med krav om livscyklusanalyser for alt nybyggeri, er klimaaftryk for det, vi bygger, reelt introduceret, påpeger Energiforums bestyrelsesmedlem.

Biogene byggematerialer
Det har allerede sat nye dagsordener for producenter af byggematerialer – ikke mindst for klimabelastende materialer som beton, stål, glas og tegl.

Inden for disse områder arbejdes der målrettet med at omlægge produktion og udvikle nye metoder, så konventionelle byggematerialer kan leveres med langt lavere klimaaftryk:

- Klimakravene vil også åbne for nye biogene byggematerialer som for eksempel halm, hamp og træaffald, ligesom renovering og levetidsforlængelse af det, vi allerede har bygget, bliver en fremherskende dagsorden.

Uforståeligt og bekymrende
Michael H. Nielsen kalder det ’uforståeligt og bekymrende’, at der politisk ikke er langt mere fokus på den betydning bygge- og anlægssektoren har og kan få i forhold til de markante klima- og ressourceudfordringer, som skal løses, både nationalt og internationalt:

- For eksempel indgår EU i efteråret aftale om et nyt Bygningsdirektiv. Her er der stor interesse for at introducere krav, der nedsætter bygningers energiforbrug, og det er godt. Men bygningers klimaaftryk er der meget lille appetit på at regulere eller stille krav til. Det kan bekymre, da vi allerede i Danmark har vist, at klimakrav til for eksempel nybyggeri meget hurtigt har sat nye udviklingsdagsordener i spil, slutter Michael H. Nielsen.
.