Unødvendigt bureaukrati kan fordoble ventetid på byggegodkendelsePolitikerne øger bureaukratiet omkring dokumentation af byggematerialers klimapåvirkning

Unødvendigt bureaukrati kan fordoble ventetid på byggegodkendelse

Efter nytår skal landets kommuner gennemgå og godkende omfattende klimadokumentation for alle nybyggerier. Spørgsmålet er, om de er klar til opgaven

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Dansk Håndværk frygter, at de ikke har afsat ressourcer til den nye opgave, og at det derfor vil betyde yderligere forsinkelse af både byggeansøgninger og den afsluttende klimagodkendelse.

Direktør Morten Frihagen fra Dansk Håndværk peger på, at de fleste kommuner i forvejen er langt bagefter den landsdækkende målsætning om behandlingstid for byggesager:

- Nu skal de samme embedsmænd løse endnu en opgave. Hvis der ikke er afsat ekstra medarbejdere, vil det uafværgeligt betyde, at både virksomheder og private må vente endnu længere – både før, arbejdet kan gå i gang, og når bygningen er færdig. I værste fald frygter vi en fordobling af ventetiderne, siger han.

Klimadata for ALLE byggematerialer
Efter nytår skal byggevirksomheder indlevere klimadata for alle materialer, der indgår i et nybyggeri.

Først, når oplysningerne er gennemgået og godkendt af kommunen, får man tilladelse til at benytte det færdige byggeri. Det betyder, at antallet af sager bliver fordoblet, fordi der for hver byggeansøgning fremover også kommer en klimadokumentation, der skal behandles af kommunen, når byggeriet afsluttes.

Dansk Håndværk har derfor foreslået, at man laver en blød overgang for de mindre byggesager - som udgør langt hovedparten af alle ansøgninger. Der stiller de nye regler nemlig IKKE krav om ændringer i materialevalget.

Unødvendigt bureaukrati
Ved nybyggerier under 1000 kvadratmeter skærpes klimakravene ikke, så man kan altså fortsætte med at bygge præcist, som man gør i dag.

Men beregningerne skal alligevel indleveres og godkendes, så kommuner, arkitekter, bygherre og håndværkere får indarbejdet de nye rutiner:

- Vurderingen er at man først i 2025 vil skærpe selve klimakravene for materialer i byggerier under 1000 kvadratmeter, forklarer Morten Frihagen.

Indkøringsperiode
For at undgå at ventetiden hos kommunerne eksploderer, foreslår Dansk Håndværk, at det første halvår bliver en indkøringsperiode, hvor man vejleder byggeriet, men i det store og hele godkender dokumentationen, selv om der er mindre fejl eller mangler.

- På den måde får kommunerne tid til at lære de nye processer, og man undgår forsinkelser på grund af mindre fejl. Samtidigt vil håndværkerne løbende have flere og flere oplysninger, som de blot skal genbruge, fordi en stor del af komponenterne i et byggeri er gengangere fra tidligere projekter. En lempelig indkøringperiode vil derfor også hjælpe byggevirksomhederne og leverandører af materialer, mens de får alle data på plads, vurderer Morten Frihagen.

Ikke modvilje
Han understreger, at opfordringen om en lempelig overgang ikke er et udtryk for modvilje mod reglerne:

- Tværtimod er det et ønske om, at alle får de nye arbejdsrutiner indarbejdet på en måde, der hverken belaster kommuner eller byggeriet unødigt, slutter direktøren for Dansk Håndværk.

27/10 2022
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige