Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Varmepumper blæser ind over landet

Varmepumper blæser ind over landet

Salget af varmepumper steg markant med mere end 20.000 pumper i 2017. Samtidig har salget af luft-vand varmepumper med en stigning på 59 procent for alvor bidt sig fast

Del artiklen på

6.289 boligejere sagde i 2017 'ja tak' til at få installeret en luft-vand varmepumpe. Det er en stigning på 59 procent i forhold til året før. Også salget af de billigere luft-luft varmepumper steg markant fra 21.396 i 2016 til 35.504 sidste år.

Ifølge brancheforeningen Tekniq er det et tydeligt varsel om, at varmepumper som grøn helårsvarmeløsning stiger kraftigt.

- Det er klart de små luft-luft varmepumper, der bliver solgt flest af, og sådan har det været alle år – hvilket understøttes af det stigende sommerhussalg. Men nu ser vi også en betydelig stigning inden for de tunge anlæg, der bruges til helårsboliger, og ikke kun små anlæg som supplement eller som løsningen i sommerhuset, siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i Tekniq, der repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder.

- Det er en bemærkelsesværdig udvikling, fordi varmepumper er ideelle ved udskiftning af olie- og gasfyr. Tallene vidner om, at markedet åbner sig mere nu, siger han.

Positiv omtale
Når flere slår til nu og køber luft-vand varmepumper, skyldes det dels, at finanskrisen er bag os, og dels at tilliden til den nye teknologi er stigende. Det vurderer sekretariatschef i Varmepumpefabrikantforeningen, Lars Abel:

- Der har været en øget afsætning af reservedele til olie- og gasfyr i kriseårene, hvilket jeg kun kan tilskrive, at mange har ladet det gamle fyr køre lidt længere for at udskyde den store investering. Med bedre samfundsøkonomi og lånemuligheder ser vi så større interesse, siger Lars Abel.

Han understreger, at de danske boligejere er blevet mere bevidste om grøn energi og CO2-udledning og undersøger forskellige muligheder.

- Her er det afgørende, at varmepumper ikke længere er nye, men italesættes meget positivt og som en gennemprøvet og velfungerende teknologi, siger han.

Elafgift med stor betydning
Både hos Varmepumpefabrikantforeningen og TEKNIQ er der dog enighed om, at der stadig er et stort uopfyldt potentiale for varmepumper. Således var kun 2,7 procent af den samlede danske helårsbeboelse opvarmet med varmepumper per 1. januar 2017.

– Markedet er langt fra sit mætningspunkt, og potentialet er stort. Olie- og gasfyr skal altså udskiftes, og de fylder stadig en væsentlig del af markedet. Hertil kommer, at boligejere prioriterer komfort i en grad, som vi ikke har oplevet tidligere. Men farten i udviklingen vil hænge sammen med, om vi får en stadigt lavere elafgift, og om vi har stabile økonomiske rammevilkår.

-jhn


Udviklingen i salget af varmepumper i 2016 og 2017
Salg af luft-luft varmepumper i 2016: 21.396
Salg af luft-luft varmepumper i 2017: 35.504
Stigning: 66%

Salg af luft-vand varmepumper i 2016: 3.965
Salg af luft-vand varmepumper i 2017: 6.289
Stigning: 59%

Kilde: Varmepumpefabrikantforeningen

Læs mere om Byggeri

19/4 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRådgivningRullestilladsSandwichpanelerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder