Vigtig viden til fremtidige renoveringer
Moderniseringen af Gyldenrisparken på Amager begyndte tilbage i 1999, og projektet er først nu ved at blive afsluttet. Alligevel er renoveringen et foregangsprojekt, viser evaluering
Renoveringen af Gyldenrisparken på Amager står i dag som et foregangsprojekt for fornyelsen af almene boligområder overalt i landet og har vundet priser i både Danmark og udlandet. Og ikke uden grund.
En evaluering af helhedsplanen i Gyldenrisparken, udarbejdet af Kuben Management for boligorganisationen Lejerbo København, fremdrager vigtige erfaringer og inspiration til det videre arbejde med renoveringsprojekter.
Analysen belyser bl.a., hvordan en helhedsplan kan bidrage til integration mellem almene boligområder og den omkringliggende by. Desuden rummer Gyldenrisparken i dag mere interessante udearealer med plads til beboernes egen udfoldelse, hvilket bl.a.kan tjene som eksempel på, hvoran man giver mulighed for et mere varieret og personligt præg i almene boligområders arkitektur.
Processen omkring helhedsplanen for Gyldenrisparken begyndte tilbage i 1999, og projektet er først nu ved at blive afsluttet.
Fysisk afgrænsning
Forløbet fra de første tanker til den endelige renovering strækker sig dermed over en lang årrække. Processen viser, at fremtidssikring af almene boligområder er noget, der foregår over mange år, og som sådan set aldrig slutter.
- Vi skal have det som regel at komme tilbage. Vi skal komme tilbage ofte og stille os selv det kritiske spørgsmål, om det stadig kan lejes ud, siger byggechef i Lejerbo, Mia Manghezi.
Ifølge Mia Manghezi har mange almene boligområder har en tendens til at lukke sig om sig selv, hvilket forhindrer integrationen med de omkringliggende samfund. Det skyldes fysiske barriere som store veje, parkeringsarealer og afskærmende beplantning, men også driftsmæssige hensyn til matrikelgrænser og lignende.
- Den fysiske afgrænsning bliver til en mental afgrænsning og bryder relationerne til de omkringliggende kvarterer. I en helhedsplan udgør netop samspillet med det øvrige samfund et vigtigt element. Eksempelvis kan etableringen af daginstitutioner, som man har gjort i Gyldenrisparken, medvirke til at integrere og forbedre imaget af boligområdet i den omkringliggende by, forklarer Lejerbo’s byggechef.
Udearealer bruges anderledes
En væsentlig forudsætning for et godt boligliv er muligheden for at kunne bevæge sig ud af boligen. Derfor spiller udearealerne en stor rolle i boligområderne. Udearealerne skal give tryghed og mulighed for udfoldelse. Ifølge Lejerbo er det dog ikke nok blot at skabe plads og luft omkring etageejendommene.
I dag ønsker folk at tage aktivt del i udearealernes udseende og funktioner, f.eks. gennem mulighed for at dyrke fælles byhaver, lave midlertidige installationer og kunstværker, eller møblere udearealerne med udemøbler, der kan flyttes rundt.
Almene boligbyggerier, men for så vidt også private etagebyggerier, kommer ofte til at se meget ensartede ud på overfladen på grund af standardisering og et gennemgående materialevalg.
Det sker ifølge analysen på trods af, at beboersammensætningen ofte er præget af stor mangfoldighed på tværs af aldersgrupper, etnicitet m.fl.
- Man bør derfor fremadrettet arbejde med muligheden for variation og det personlige præg på boligerne. Det skal selvfølgelig gøres med hensyn til helhedsindtrykket og de arkitektoniske kvaliteter i byggeriet, konkluderes det i Kubens evaluering.
-cmn
