5200 vinduer fra historisk Frederiksberg-ejendom bliver til glasuld
Glasset fra de udtjente vinduer i Hostrup Have bliver til 80.000 m2 ny glasuld og sparer 31,5 ton CO2 i produktionen af den ny glasuld - sammenlignet med produktion med jomfruelige råvarer
150 ton.
Så meget restglas bliver til ny glasuld i et nyt samarbejde mellem Heimstaden Danmark, Byens Tag & Facade og Saint-Gobain Isover. Det sker i forbindelse med tag- og facaderenoveringen af boligejendommen Hostrups Have på Frederiksberg.
Med omdannelse af 5200 vinduer til 80.000 m2 glasuld under renoveringen af Hostrups Have er der tale om det hidtil største glas til uld-projekt – en cirkulær metode, som Isover har udviklet for at genanvende restglas fra eksempelvis energirenoveringer i produktion af ny glasuld.
Projektet sparer 31,5 ton CO2 i produktionen af ny glasuld, og med den cirkulære tilgang nedsætter man samtidigt behovet for jomfruelige råmaterialer i produktionen.
Projektet er født ud af et behov for at udskifte de nuværende vinduer i den store Frederiksberg-ejendom – vinduer som er monteret engang i 1980'erne.
På grund af den kvalitet, de er udført i, og hensynet til det æstetiske udtryk på ejendommen, var det ikke muligt blot at renovere vinduerne. Det er kun glas fra ruder, der ikke kan genanvendes en-til-en, som indgår i projektet.
- Som ejendomsselskab og bygherre ønsker vi at give plads til diskussioner af forskellige løsninger i skurvognen, som både kan bidrage til en grønnere omstilling og samtidig tage hensyn til ejendommen og de beboere, der bor i den.
- Vindues- og isoleringsprojektet udgør et mindre spor af det samlede renoveringsprojekt, men da vi blev præsenteret for det, var det naturligt for os at indgå i, siger regionschef, Johan Elsass Nørby fra Heimstaden Danmark.
- Samtidig har det været vigtigt for os, at den cirkulære model læner sig op ad et velafprøvet materiale som glasuld – uden at gå på kompromis med bygningens og beboernes sikkerhed. Det lever projektet op til, forklarer han.
Glasuld nok til at dække 11 fodboldbaner
Samarbejde og viljen til at turde tænke tingene lidt anderledes er en forudsætning for projektet.
Og det er netop et tæt samarbejde mellem bygherren Heimstaden Danmark, hovedentreprenøren Byens Tag & Facade og glasuldsproducenten Saint-Gobain Isover, der har gjort det muligt at sætte glas til uld-modellen i system og omdanne de mange ton vinduesglas til ny glasuld.
- Glasset fra vinduerne i Hostrup Have er nok til produktion af 80.000 m2 ny glasuld af den type, som vi kalder lambda 34, og som er 95 mm, det vil sige glasuld med meget høj isoleringsevne.
- Det er glasuld nok til at dække 11 fodboldbaner, og det er samtidig en del mere glasuld, end der skal bruges til energirenoveringsopgaven i Hostrup Have, som også inkluderer isolering af lofter, fortæller Peter Hedegaard, ansvarlig for PR-chef hos Saint-Gobain Denmark.
Balance mellem nye metoder og velafprøvede materialer
Byens Tag & Facade har som projektets hovedentreprenør to-tre tømrere i gang på fuld tid med at udskifte de mange vinduer.
Og byggeleder Christian Falkner Birkholm er glad for, at Heimstaden allerede i udbudsfasen stillede krav om genanvendelse af byggeaffald under renoveringen:
- Vi har taget initiativ til at indarbejde Glas til uld-modellen på flere andre projekter, men det er første gang, vi har mulighed for at benytte metoden ved så stort et projekt, siger Christian Falkner Birkholm og fortsætter:
- Den cirkulære genanvendelse af vinduesglas til isolering – hvoraf en del konkret går tilbage til ejendommen – er den største af sin art på et enkelt projekt og en vigtig del af udviklingen hen mod mere bæredygtige metoder i byggeriet.
- Det kan kun lade sig gøre, fordi alle parter i projektet har et mindset til at turde tænke i nye metoder.
Færre og færre råvarer
Selv om glas blot er en af mange affaldsstrømme, kan glas til uld-modellen ifølge Peter Hedegaard fra Saint-Gobain Denmark sagtens overføres til andre lignende processer.
- Verden er ved at løbe tør for alt for mange typer af jomfruelige ressourcer, og desuden er det mere CO2-venligt at producere nye materialer med genanvendte affaldsmaterialer frem for at udvinde og transportere jomfruelige materialer.
- Sand, som bruges i produktion af glas, er eksempelvis en knap ressource, som vi ikke kan blive ved med at tage for givet. Og det er vel at mærke en helt anden type sand end det, der er masser af i eksempelvis Sahara-ørkenen, forklarer han.
Udover den direkte CO2-gevinst fra produktionen af ny glasuld forventer Heimstaden Danmark, at den samlede tag-, vindues- og facaderenovering af Hostrups Have vil give en energibesparelse på cirka 17 %.
Glas til uld-modellen
Som del af arbejdet med den grønne omstilling tog Saint-Gobain Isover for en årrække siden initiativ til Glas til uld-modellen, som i de senere år har fået stadig større bevågenhed hos entreprenører og bygherrer.
Et tæt samarbejde mellem interessenterne – herunder bygherre, rådgiver, entreprenør og Isover – er en forudsætning for modellens succes, hvor udtjent glas, der ikke kan genbruges en-til-en i nye vinduer, finder anvendelse i produktionen af ny glasuld – fremfor at ende som eksempelvis vejfyld.
Rent praktisk fungerer Glas til uld-modellen sådan, at håndværkerne piller vinduerne ud og sætter dem på de tomme paller, som de nye vinduer er ankommet på.
Vinduerne spændes godt fast, hvorefter Isover sørger for at få dem afhentet og kørt til sortering og knusning på et ressourceaffaldscenter i Fredericia, hvorefter det knuste glas bliver kørt direkte til Isovers fabrik i Vamdrup.
Det første læs glas fra energirenoveringsprojektet i Hostrups Have blev afhentet i marts i år, og det sidste læs forventes at køre fra Frederiksberg i slutningen af 2025.
Udover glasset fra vinduerne genanvendes træ, PVC og plastic fra vinduesrammerne i det omfang, det er muligt; mens det materiale, der ikke kan genanvendes, benyttes til fjernvarme i kraftvarmeværker.
Hostrups Have
Det største Glas til uld-projekt nogensinde er netop nu i gang i forbindelse med en tag- og facaderenovering af den ikoniske etageejendom Hostrups Have i hjertet af Frederiksberg, som indbefatter udskiftning af 5200 vinduer og 12.500 m2 nyt tag – det svarer til arealet af to fodboldbaner.
Renoveringen vil både give ejendommen et visuelt løft i tråd med den originale arkitektur, men også forbedre energiforbruget med cirka 17 %.
Projektet blev sat i gang i august 2023 og forventes afsluttet i første kvartal 2027.
Hostrups Have er opført i 1930’erne og tegnet af arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen – ejendommen tæller 680 boliger og 30 erhvervslejemål.
-dc