Energikrav frem for velbefindende?

Debatindlæg af Lars G. H. Jørgensen, ingeniør og stifter af Glasfakta.dk, der formidler uvildig information, vejledning, og rådgivning omkring anvendelsen af glas

Et godt indeklima er vigtigt for, at vi føler os godt tilpas og kan have et godt helbred, og indeklimaet er på den måde en vigtig faktor for en bygnings funktionalitet.

Glaskonstruktioner, glasfacader og vinduer spiller her en afgørende rolle, men den store fokus på energispareforanstaltninger med krav om mere og mere energieffektive glasløsninger har dog i nogen grad overskygget ønskerne til indeklimaet.

Egenskaberne for både varme- og lydisolerende vinduer bliver til stadighed udviklet. Samtidig viser forskning, at der er en sammenhæng mellem valg af glastype og følgevirkningerne af lysindfaldet gennem glasruden.

Udenlandske undersøgelser viser også, at bestemte glastyper under visse omstændigheder har indflydelse på menneskets indre ur og dermed også dets produktivitet, træthed og søvnløshed. Glasproducenterne er således udfordret, men også videnskaben og lovgiverne.

Skal vi spare penge eller have det godt?
Bygningsreglementet stiller store krav til vores bygninger for, at vi skal mindske energiforbruget, hvilket betyder krav om valg af vinduer med høj varmeisolering, og ofte er det nødvendigt med vinduer med 3 lag glas. Vinduer med 3 lag glas kræver dog også flere ressourcer til produktion, under transport og ved montering.

Det kan være rimeligt nok med høje krav til isolering og tæthed, men skal det være på bekostning af sund fornuft og vores sundhed?

Der er flere situationer, hvor energibesparende krav og tiltag ikke tager hensyn til anvendelsen af bygningen, hvilket medfører et dårligt indeklima og større driftsmæssige omkostninger – hvor er energibesparelserne og fornuften så henne?

Indeklima og sundhed bør tænkes ind i byggeriet
Drejer opfyldelse af energikrav sig kun om, at energiforbruget skal være lavt, så man hermed kan kalde byggeriet for grønt, bæredygtigt og moderne? Hvor kommer indeklima og sundhed ind? Beboere og brugere af en bygning skal ofte kæmpe med dårligt indeklima i form af dårlig luft, varme lokaler, dårlig belysning m.v., fordi der ikke er taget hensyn til bygningens faktiske anvendelse og funktion.

Det er vigtigt, at man i forbindelse med renovering og opførelse af nyt byggeri ser mere på anvendelsen af bygningerne og ikke kun på energikrav for de enkle bygningsdele. Energikravene kan være rimelige og rigtige, men de skal også ses i den store sammenhæng. Det skal være legitimt at bruge mere energi, hvis det kan forbedre indeklimaet og vores sundhed.

Hvem har ikke hørt om nye og moderne boliger, som ikke bruger energi? De fleste af de boliger har dårligt indeklima, og der er ingen personer, som ønsker at bo i husene. Man har alene fokuseret på varmeisoleringen (lav U-værdi) uden at tænke termisk indeklima med lav g-værdi. Det er mere bekosteligt at fjerne overskudsvarme fra en bygning, end det er at varme bygninger op, derfor er løsningen ikke længere lav U-værdi alene, men lav U-værdi og tilpasset g-værdi afhængig af bygningens funktion og brugsmønster.

Bygninger er fyldt med energibesparende foranstaltninger og computere, som ”ved”, hvordan vi ønsker, at have det – fordi det kan vi spare penge på. Men man glemmer de store investeringer og omkostninger til driften, samt at vi faktisk gerne skal kunne bo og færdes i bygningen. De rigtige glasløsninger er passive foranstaltninger, der ikke koster noget i drift, men er virksomme hele tiden, eller helt nye dynamiske facadeløsninger, som kan ændre sig efter behov.

Fleksible energikrav ønskes
Energikravene skal være mere fleksible, da vi alle har forskellige behov afhængig af, om vi opholder os hjemme i vores bolig, eller vi opholder os på arbejdet – eller hvad vi nu anvender det aktuelle rum eller bygning til. Der kan fortsat være krav til energibesparelser, men der er stor forskel på glasløsninger, og de skal defineres forskelligt, om det er bolig, kontor, fabrik, skole eller idrætshal. Alt andet giver ikke mening.

Derfor vil jeg opfordre myndighederne til at se mere på vores indeklima i bygningerne i stedet for kun at stille ofte urimelige krav til konstruktioner og installationer for at opnå en tænkt energibesparelse, som ikke står i fornuftigt forhold til de faktiske investeringer og bygningens anvendelse og funktion.

Vi må alle kunne blive enige om, at der bygges til mennesker, som skal kunne opholde sig i bygningerne uden at det går udover deres sundhed – uanset de økonomiske omkostninger og ønsket om et ’grønt-diplom’.