Tilskudsordning skader vinduesproducenter
Vinduesindustrien har sendt en henvendelse til Folketinget, hvori man kritiserer den politiske aftale om store tilskud til energiforbedringer og udskiftning af olie/gasfyr med varmepumper.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Vinduesindustrien kalder bekendtgørelsen for de nye tilskudsordninger for ’uklog’ og mener, at den ’bremser den grønne omstilling’.
- I et ellers tiltrængt forsøg på at sætte skub i private energirenoveringer har Energistyrelsen i stedet spændt ben for den grønne omstilling. Med en tilskudspulje, som blev tømt på bare 14 dage er efterspørgslen efter nye vinduer nu bremset op. Samtidig er de tekniske krav til tilskudsberettigede vinduessystemer skudt så langt over målet, at effekten i bedste fald er meget begrænset, siger professor og medlem af Klimarådet, Per Heiselberg.
Tallet skal fordobles
Hvert år bliver én procent af den eksisterende bygningsmasse i Danmark energirenoveret, men ifølge Vinduesindustrien er det nødvendigt, at dette tal fordobles, hvis vi skal nå de ambitiøse klimamål, som er sat for både 2030 og 2050.
Professor Per Heiselberg understreger, at hvis politikerne holder fast i, at Danmark skal reducere vores CO2-udledning med 70 procent i 2030, og at vi som samfund skal være CO2-neutrale i 2050, er vi nødt til at se på, hvad der giver den mest omkostningseffektive omstilling, herunder hvilken rolle energibesparelser i bygningsmassen spiller.
52 millioner kvadratmeter vinduer i Danmark
- I forhold til 2050-målene viser analyser, at det omkostningseffektive niveau for energibesparelser i bygningsmassen er omkring 30 procent. Altså at vi skal opnå en reduktion af energiforbruget i vores byggeri på omkring 30 procent i forhold til i dag. I forhold til 2030, svarer det til et niveau i størrelsesordenen 10-15 procent, siger han.
Der peges på, at en af måderne, en bygning kan blive mere energieffektiv på, er ved at få udskiftet gamle vinduer med nye.
Ifølge en rapport, der er udarbejdet for Vinduesindustrien, kan cirka 70 procent af de cirka 52 millioner kvadratmetervinduer, som sidder i danske boliger i dag, udskiftes til mere energieffektive vinduer med et besparelsespotentiale på 4.327 GWh om året.
Vinduers energieffektivitet 75 procent bedre på ti år
Det enorme potentiale skyldes blandt andet, at de danske krav til vinduers energieffektivitet gennem Bygningsreglementet er strammet, så de er 75 procent bedre end for ti år siden. Konkret må der i dag kun monteres vinduer i både renoveringsprojekter og nybyggede beboelsesbygninger, hvis vinduerne som minimum er energineutrale:
- Der ligger et kæmpe udviklingsarbejde bag de produkter, som vores branche i dag kan præsentere. Og der ligger et kæmpe lovgivningsmæssigt arbejde bag, at vi er kommet derhen, hvor kravene til både nybyg og renovering er så høje, som de er. Derfor er det den rigtige timing at tilskynde til vinduesudskiftninger nu, lyder det fra VinduesIndustriens direktør, Johny H. Jensen.
Tilskudsordning har bremset salget af vinduer
Men problemet er, at tilskudsordningen har bremset for salget, da pengene tildeles efter særlige kriterier, og i størrelsesordenen 25-30 procent af markedsprisen for vinduerne:
- Det har nu store konsekvenser for branchens virksomheder, der ellers gennem de seneste 10 år har underkastet sig verdens strengeste energikrav gradvist og ganske frivilligt. I deres stræben efter at fremme den grønne omstilling har Energistyrelsen udsendt en bekendtgørelse, som på grund af tilskuddets størrelse ikke kan gives ret mange gange, før kassen er tom. Dermed er der skabt et ’stop-and-go på markedet, som både skader virksomhederne og den grønne omstilling, siger foreningens formand, Claus Arberg.
flere vinduesproducenter fortæller, at ordrer bliver annulleret, fordi bygningsejerne ikke nåede at få ansøgt om tilskud, inden puljen var opbrugt.
Tilskuddet opbrugt
Ifølge Claus Arberg er Nu er vi havnet i en situation, hvor kun få husejere får skiftet vinduer, fordi tilskuddet er opbrugt:
- Og for de heldige ejere af ældre boliger, som slap igennem nåleøjet, gælder det så, at de nye vinduer skal være væsentligt mere energieffektive end vinduerne i det nybyggede hus i energiklasse A længere nede ad vejen. Vi risikerer at gentage brøleren fra 70’erne, hvor tilskud af denne kaliber ændrede facadearkitekturen i mange ældre ejendomme til ukendelighed, lyder det fra Claus Arberg.
Mest effekt på den enkelte bygning
Direktør Johny H. Jensen havde hellere set, at man greb fordelingen af tilskudsmidlerne an på en anden måde:
'
- Vi havde hellere set, at der blev belønnet med et direkte tilskud, eller at det udløste et skattefradrag, når boligen kan rykke en hel klasse op på A-G skalaen i energimærkningsordningen for boliger. For de fleste ældre ejendommes vedkommende vil det for eksempel kunne ske ved at udskifte vinduerne til energineutrale vinduer, som er mindstekravet i dag. Men i princippet ville alle former for energirenovering kunne komme i spil. På den måde ville midlerne i den samlede pulje blive fordelt på de tiltag, der giver mest effekt på den enkelte bygning. Set fra branchens perspektiv er det den måde, klimaet får mest muligt gavn af de tilskudskroner, der er i spil – og uden at skade virksomhederne i byggebranchen, slutter Johny H. Jensen
