Aktuelle nyheder om byggebranchen - Have

Danskerne køber pool som aldrig før og blæser på miljøet- Faktisk er det mest økonomisk og miljøvenligt at bruge det samme vand hele året. Så slipper naturen også for tusindvis af kasserede plasticpools, siger Anja Bjørnsen, indehaver af PoolOasen.dk.

Danskerne køber pool som aldrig før og blæser på miljøet

Poolsalget er startet forrygende i 2019 ovenpå sidste års varme sommer, der medførte rekordsalg af pool og spabade. Efterspørgslen på de mindst miljøvenlige modeller er dog stadig stor, siger ekspert

Del artiklen på

Selvom sommerferien endnu ikke er startet, er der allerede meget travlt i poolbranchen. Det oplyser indehaveren af PoolOasen.dk , Anja Bjørnsen. Sidste års varme sommer og en øget købelyst har fået danskerne tidligt i badetøjet.

- Vi kan mærke, at folk har fået flere penge mellem hænderne og gerne vil bruge dem på lidt luksus og wellness til sig selv. Så vi forventer faktisk, at stigningen i salget af pool og spa fortsætter i 2019, da vi oplevede, at mange ikke nåede det sidste år - markedet kunne simpelthen ikke følge med efterspørgslen, siger Anja Bjørnsen .

Brug lidt mere og spar miljøet
Der er i markedet en stor interesse for plastikbassiner, når forbrugerne er på jagt efter wellness til haven. Men plastikbassinerne har som udgangspunkt ingen pumpe og bare et lille papirfilter, der resulterer i dårlig rensning og en for lille cirkulation af vandet. Derved risikerer man, at vandet oftere skal skiftes, eller at man skal bruge flere kemiske midler for at holde algerne væk og få det pæne vand tilbage.

Betaler man derimod bare et par tusinde kroner ekstra, får man et bedre renseanlæg, der kan holde badevandet rent hele sommeren med mindre klor. Og som en ekstra gevinst kan poolen stå ude om vinteren og bruge det samme vand året efter.

- Sidste år oplevede vi jo, at vandværkerne løb tør for vand i løbet af sommeren på grund af havevanding og svømmebassiner. Men det behøver slet ikke ske. Faktisk er det mest økonomisk og miljøvenligt at bruge det samme vand hele året. Så slipper naturen også for tusindvis af kasserede plasticpools, siger Anja Bjørnsen, indehaver af PoolOasen.dk.

Poolen skal startes op om foråret
Hvis man hører til dem, der har ladet poolen stå ude vinteren over, skal man gøre poolen klar til badning om foråret, når temperaturen begynder at blive tocifrede. Venter man for længe, skal alt vandet skiftes, og det koster omkring 1000 kroner for selv de mindste helårsbassiner.

- Nogen oplever at møde synet af en 'grøn suppe', når de kigger til poolen, som har overvintret med vand i. Men der er ingen grund til at gå i panik. Fjern blade og lignende fra poolens bund med et bundnet og støvsug poolen. Mål pH og regulér på plads til den neutrale værdi 7,2. Herefter skal badevandet have en chokbehandling med klorgranulat - så er poolen hurtigt klar til en dejlig ny badesæson, forklarer Anja Bjørnsen.

-jhn

Fakta: Sådan holder du poolen ren
Skal man gøre poolen klar til sommer, kan man bruge PoolOasens 5 tips til en ren pool . Du finder dem her

Læs mere om Have

25/6 2019