Efterlyser realisme om bæredygtighed out-siders udemøbler er bygget af genbrugsplast. Og det giver mening at genbruge f.eks. plasticposer fremfor bare at brænde dem af, lyder det fra direktør Ib Mogensen.

Efterlyser realisme om bæredygtighed

Flere virksomheder lancerer bæredygtighedsstrategier, men det er nødvendigt med mere klare svar end blot en bæredygtighedsstrategi til de kunder, som forventer handling frem for gode hensigter

Bæredygtighed - Genbrug - Miljø

Bæredygtighed er på alles læber for tiden. Samfundet skal omstilles og resurserne skal genanvendes - og hellere i går end i dag.

Erhvervslivet er derfor begyndt at rykke, når det kommer til at spare på resurserne og tilbyde mere klimavenlige produkter og services.

CSR har længe været et strategisk kodeord for den socialt ansvarlige virksomhed, men for tiden er nøgleordet bæredygtighed, og det slår igennem i mange virksomheders strategier blandt andet ved at inddrage FN's Verdensmål som pejlemærke i deres forretningsmål.

Også mange eksperter bakker op om øget genanvendelse, især når et materiale som restplast kan bruges igen frem for blot at blive brændt og brugt til energiudnyttelse.

Seniorspecialist på Teknologisk Institut Søren R. Østergaard er ekspert i plastik og emballage. Han mener også, at vi skal lære at være realistiske, når det kommer til brugen af plast og forureningen fra denne kilde - tingene må sættes i perspektiv:

- Langt den største udledning af plast til verdenshavene sker i Asien. Europa er ret marginalt i det store billede. Omvendt har vi i, og mange vil faktisk helt forbyde brugen af plast. Men det oplagte problem er affaldshåndteringen og opdragelse af befolkningen, hvor vi allerede sætter massivt ind.

Vi skal holde hus med vores resurser
I Danmark er der fastsat mål om at genanvende op til 50 % af vores husholdningsaffald, men hvor det går godt med glas, metal og træ, halter plast stadig efter. Ud fra et velkvalificeret skøn er vi oppe på 36 % indsamlet plast, hvoraf 18 % bliver genanvendt, fortæller Søren R. Østergaard, som mener, at vi bør bruge de resurser, vi allerede har produceret, endnu bedre:

- Det er vigtigt at holde hus med sine resurser. Vi kan godt blive bedre til at genbruge eksempelvis vores emballage. På et tidspunkt bliver en vare udtjent, så skal man gøre noget andet, og her findes der ikke en entydig løsning. Det, der er forholdsvist rent, kan bruges til ny emballage, men når det bliver ringere, skal det bruges til andet. Den stivnede olie i plast kan så bruges til at lave ny plast, så det får ny værdi, siger han.

Bruger kun plastic velegnet til genbrug
Blandt de virksomheder, der allerede gør noget for miljøet, er der dog også et voksende ønske om realisme hos forbrugerne. For ikke alt kan gå hurtigt – heller ikke selvom ambitionerne er til det.

Ib Mogensen er direktør for designvirksomheden out-sider, der er specialiseret i at designe og producere møbler til udendørs brug. I out-siders møbelserie Loop indgår plastik, men virksomheden bruger i øget grad restplast, som ellers var endt med at blive smidt væk.

- Det gør vi, fordi vi gerne vil løfte et ansvar for miljøet, men også fordi det bliver efterspurgt af vores kunder. Tingene hænger sammen, det er både et ønske fra vores side og et stigende krav i vores marked, fortæller Ib Mogensen.

out-siders svanemærkede Loop-møbler er produceret af genbrugt polyethylen plast, hvor 85 % kommer fra overskud fra produktionen. Det betyder at fejlbehæftede elementer og gamle produkter genbruges til at lave nye produkter. De sidste 15 % kommer fra polyethylen-poser, der kværnes og smeltes sammen med det øvrige materiale. I produktionen benyttes der derfor kun plastik, der er velegnet til at blive genbrugt.

- For os er det sund fornuft at optimere vores produkter til en fremtid med større fokus på bæredygtighed. Mange offentlige indkøbere stiller krav om miljømærkning og flere har en politik for miljømærkede indkøb. Så det skal vi naturligvis svare på. Det er god forretning, mener Ib Mogensen.

100 % genbrug
Men er møblerne reelt bæredygtige, når de er bygget af plast - et oliebaseret materiale, der af mange anses for en stor forureningskilde i naturen og især i havet? Fra politisk side er der ønsker om helt at forbyde plastikposer, så det kan nemt afføde reaktioner, når Ib Mogensen fortæller at møblerne er lavet af netop aflagte plastikposer.

- Vi genbruger altså 100 % af de materialer, vi allerede har. Det er også et bidrag til det at være bæredygtig. Plast er et meget holdbart materiale med lang levetid. I modsætning til møbler af træ, sparer vi på vedligeholdelse og brug af oliemaling. Det synes jeg også skal tælle med på bæredygtighedskontoen, mener han.

Uanset de udfordringer og dilemmaer, det giver, vil out-sider fastholde sit fokus på bæredygtighed fremover. Ikke kun fordi det er godt for kloden og bliver efterspurgt hos deres kunder, men simpelthen fordi det resulterer i gode og salgbare produkter. Og her vil plastmateriale stadig spille en rolle.

- Til dem, der synes det er forkert, er jeg simpelthen nødt til at spørge: skulle vi bare smide poserne væk? I det store billede betyder det ikke så meget, men hvorfor ikke bruge det, vi allerede har? Andet er da spild, påpeger han.

-los

21/1 2020
  • Mange opgaver for håndværkere med klimasikring

    Mange opgaver for håndværkere med klimasikring

    facader ›Næsten 20 procent af danske boligejere overvejer at foretage investeringer i klimasikring. Men der er barrierer, der ligger i vejen
  • Vagtskifte hos OKNygaard

    Vagtskifte hos OKNygaard

    have ›Det seneste års integration af driftsaktiviteterne i idverde Danmarks datterselskaber bliver springbræt til et generationsskifte. Ole Kjærgaard takker af som adm. direktør for OKNygaard, og Rasmus Wulff står klar til at træde til som afløser
  • Stor arkitektkonkurrence: Hvordan skal den kommende Nordhavnspark se ud?

    Stor arkitektkonkurrence: Hvordan skal den kommende Nordhavnspark se ud?

    arkitektur ›Den 30 hektar store park, der skal etableres på spidsen af Københavns Nordhavn, skal give plads til leg, aktiviteter, fodbold og fordybelse i naturen, ligesom der skal gøres plads til den grønbrogede tudse og andre dyr
  • Anlægsgartnergiganter slår sig sammen og får større muskler

    Anlægsgartnergiganter slår sig sammen og får større muskler

    have ›OKNygaard og Malmos Landskaber samler kræfterne som en del af idverde-koncernen. Det nye navn bliver 'Malmos – en del af idverde' og vil rumme mere end 300 medarbejdere samt en omsætning på over en halv milliard kroner
  • - Lad os give håndslag på at hæve ambitionsniveauet

    - Lad os give håndslag på at hæve ambitionsniveauet

    have ›Idverdes mål er at skabe en stærk stemme på vegne af naturen. Midlet er naturpositive løsninger koblet med målbar værdiskabelse – for mennesker, natur og klima. Nu vil virksomheden skifte gear og løfte samtalen om naturens løsninger til næste niveau
  • Penge at spare ved at lade private virksomheder stå for vej- og parkopgaver

    Penge at spare ved at lade private virksomheder stå for vej- og parkopgaver

    have ›Når der skal tømmes skraldespande, slås græs eller lappes huller i vejene i Holstebro, Ikast-Brande, Hillerød, Frederikssund og Greve er det ansatte i private virksomheder, der løser alle de vej- og parkopgaver, som kan udliciteres.
  • Stærk vækst i antallet af europæiske udstillere

    Stærk vækst i antallet af europæiske udstillere

    have ›Verdens største have- og grillmesse, spoga+gafa, melder om 14 næsten fuldt bookede udstillingshaller fra 16. til 18. juni i Køln. I alt et areal på 230.000 m2
  • Færre sætter bolig til salg

    Færre sætter bolig til salg

    byggeri ›12 procent af boligejerne har planer om at sætte boligen til salg, og det er færre end i begyndelsen af 2024 og for et år siden