Aarhus bliver forsøgsby i et stort europæisk projekt, der skal forbedre luftkvaliteten i udsatte boligområder. Foto: Jumpstory

Grønne tiltag skal forbedre luftkvaliteten i dele af Aarhus

Aarhus deltager sammen med fire andre europæiske pilotbyer i et 4-årigt EU-projekt, der skal afprøve grønne tiltag, der forbedrer luftkvaliteten. Det skal ske med særligt fokus på mangfoldighed og diversitet

Projektet, der er støttet af EU's Horizon2020-program og har et samlet budget på 10 mio. euro, hedder DivAirCity, der er en sammentrækning af ordene diversitet, luft og by.

Diversitetstankerne i projektet indebærer, at de grønne løsninger i byrummet ikke blot skal forbedre luftkvaliteten, men også fokusere på at skabe bedre og trygge bymiljøer for f.eks. kvinder, unge, ældre, handikappede samt etniske og seksuelle minoriteter. Derfor vil et bredt udsnit af borgere blive taget med på råd i udviklingen af de grønne løsninger.

- Når projektet kæder luftkvalitet i byer sammen med diversitet, så er det ikke grebet ud af den blå luft. Vi ved fra udenlandske studier, at der er en sammenhæng mellem ulighed og luftforurening. For eksempel ligger sociale boligbyggerier ofte tæt på befærdede og trafikerede områder, og disse borgere er derfor eksponeret for flere sundhedsskadelige partikler. Så selvom man siger, at alle mennesker indånder den samme luft, så er der videnskabeligt belæg for at påstå, at luftforurening rammer socialt skævt, fortæller specialist Thor-Bjørn Ottosen fra Teknologisk Institut, der er en af projektets centrale videnspartnere inden for luftmåling.

Fem europæiske byer, Aarhus, Bukarest (Rumænien), Castellón (Spanien), Orvieto (Italien) og Potsdam (Tyskland), deltager i projektet. I alle forsøgsbyer bliver der fokus på at forbedre luftkvalitet og dermed også livskvalitet for en række borgergrupper i udsatte områder, der kan være særligt udsatte for luftforurening.

Udsatte borgergrupper skal inddrages
Borgerinddragelsen bliver faciliteret af Aarhus Kommune, mens Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Teknologisk Institut skal sikre, at tiltagene har en dokumenteret effekt på luftkvaliteten i bymiljøet.

Endnu er der ikke taget stilling til, hvor i Aarhus de konkrete løsninger skal indføres, men Thor-Bjørn Ottosen håber, at borgerinddragelsen vil føre til nyskabelser på området:

- Et klassisk eksempel på grønne barrierer er en bred og høj hæk, der skærmer borgerne mod partikler fra en befærdet vej. Men hvad hvis denne grønne mur samtidig gør det utrygt at færdes i området om aftenen, når det er mørkt? Der kan borgerinddragelsen måske bane vej for nye innovative løsninger med en bedre forankring i de områder, hvor de skal afprøves, fortæller Thor-Bjørn Ottosen.

400.000 dødsfald om året
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur dør 400.000 europæere hvert år for tidligt på grund af dårlig luftkvalitet. Den forventede levetid forkortes gennemsnitligt med otte måneder som følge af luftforurening. Bæredygtige tiltag som f.eks. grønne barrierer, haver, søer og infrastruktur, der gør det attraktivt at gå og cykle, har en gavnlig effekt på både sundhedsskadelig luftforurening og CO2-optag i bymiljøer, samtidig med at tiltagene skaber bedre livskvalitet for indbyggerne.

Projektets hjemmeside kan ses her (engelsk).

-los