Hurtig klipning og helt automatisk

Hurtig klipning og helt automatisk

Under ideelle betingelser klarer de nye robotplæneklippere fra Stihl græsarealer på op til 3.000 m2. Stihl kalder det plænepleje.

Det er 'plænepleje', for Stihls nye IMOW robotplæneklippere RMI 422 og RMI 632 slår ikke kun plænen - de plejer den samtidig: Under græsslåningen findeles det afklippede græs i bitte små partikler, som plæneklipperen fordeler på græsplænen som værdifuld gødning. Man slipper altså både for at skulle bortskaffe det afklippede græs og at gøde.

En særlig fordel er, at robotplæneklipperen følger sin programmerede klippeplan på egen hånd, og samtidig inden for et fastsat tidsrum selv afgør, hvornår den skal fortsætte en afbrudt græsslåning. Det kan f.eks. være ved kraftig regn, hvor regnsensoren aktiveres - og den tabte tid indhenter den selv senere.

Med dens intuitive brugeroverflade er iMow'er nem at programmere, og takket være det lyskraftige LED-display er det selv i mørke eller kraftigt sollys nemt at foretage ændringer i programmeringen.

-kj

11/7 2019