Trip Trap: Organisationsændring og to nye stillinger

Trip Trap vokser og ændrer derfor virksomhedens struktur

Foranlediget af at eksportchef og partner gennem 9 år, Lasse Lauridsen, skal på en længere jordomrejse, der ender i et brancheskift og en ny bopæl i München, nytænker virksomheden organisationen og gør Camilla Fredberg Vestertjele til salgsdirektør per 1. juli.

Camilla Fredberg Vestertjele, der også er partner i Trip Trap, har været ansat siden 2010 og har siddet som salgschef med ansvar for salget af accessories og interiør i Danmark og internationalt. Hun bliver således den samlende faktor i salgsorganisationen med overblik på tværs af alle kanaler og markeder.

Skandinavisk salgschef Ann-Kathrine Thiessen er udnævnt til salgschef for møbler på alle markeder fra samme dato – et skift der med Ann-Kathrines tre års know how omkring vores produkter, kultur og værdier kommer både forhandlere og kunder til gode i 40 lande.

Trip Trap søger derfor bl.a. to nye medarbejdere, der skal træde ind i salgsorganisationen: En key account manager til at varetage salget af accessories i Skandinavien og en eksportsælger med base i Danmark til at varetage møbelkunder i bl.a. Tyskland, Benelux og UK.

-los

22/6 2015