Aktuelle nyheder - Kloak & afvanding

I Folehaven regner det med grønne initiativer Villy Sørensen har været bestyrelsesformand i Folehaven siden 1986. Han fortæller, at det er blevet lidt af en livsform for ham, og at det har været spændende med de mange visioner gennem tiden.

I Folehaven regner det med grønne initiativer

Bæredygtighed og energioptimering er i dag på dagsordenen hos de fleste almene boligforeninger. I Folehaven i Valby er det dog ikke nyt at tænke i klimavenlige løsninger

Del artiklen på

Af Tine Maria Kristiansen

For lidt over 20 år siden fik bestyrelsen i Folehaven en idé om at samle regnvand fra områdets tage og føre det ind i afdelingens vaskemaskiner.

- Projektet startede tilbage i 2000, hvor vi skulle lave et nyt vaskeri, som vi gerne ville gøre bæredygtigt, fortæller Villy Sørensen, som er formand i Folehavens bestyrelse.

- Vi kom dengang på at bruge regnvand, fordi vi havde muligheden for at snuppe det, som landede på tagene i afdelingen. Og så længe det regner på den måde, som det gør herhjemme, så er der jo nok vand at tage af, siger han og forklarer, at der har været mange økonomiske fordele ved at bruge regnvand.

- Vi sparer en masse penge ved at opsamle vandet, og regnvand er samtidig omkring to grader varmere end vandværksvand, så det koster også mindre at opvarme det, samtidig med at vi kun behøver at betale halvt så meget i afledningsafgift, fordi regnvandsløsningen belaster kloakkerne mindre.

Et rart sted at være
Systemet med regnvandet fungerer ved, at vandet løber fra tagene og hen til en brønd. Bagefter ryger vandet igennem et UV-filter, så man er sikker på, at alle bakterier forsvinder, hvorefter vandet løber ind i Folehavens vaskekælder, hvor det bliver opbevaret i nogle store bassiner.

I bassinerne har bestyrelsen samtidig valgt at plante vandplanter og have tropiske fisk til at svømme rundt, så der er noget at kigge på, når man opholder sig i vaskekælderen. Samtidig er der indrettet to cafeområder og et bibliotek, hvor man kan sætte sig ned, mens maskinerne kører.

- Normalt er en vaskekælder ikke det hyggeligste sted at opholde sig, men vi har gjort meget ud af, at det ikke kun skal være et sted, hvor man skal have overstået sit vasketøj. Det skal også være rart at være der, fortæller Villy Sørensen.

Ikke langt fra vision til handling
I dag har der kørt regnvand ind i maskinerne i over 20 år. Men det grønne vaskeri er ikke afdelingens eneste bæredygtige energirenovering. Sidste år vandt Folehaven KAB’s bæredygtighedspris for at indføre en masse klimavenlige tiltag i områdets helhedsplan. Blandt andet har afdelingen den seneste tid haft fokus på efterisolering og solceller, samtidig med at der er planer om at etablere et energifællesskab med nogle af institutionerne i området.

- Går vi eksempelvis ind og laver jordvarme eller andre ting, så er det en rigtig god idé at sørge for, at der er et energifælleskab, som kan aftage noget af alt den energi, som vi kommer til at stå med. På den måde bliver det både billigere og mere bæredygtigt for alle parter, fortæller Villy Sørensen, der tilføjer, at han ikke synes, der er langt fra vision til handling, når man bor i en almen boligforening.

- Så længe der er beboerdemokrati, og man kan sætte sig ned omkring bordet og finde ud af tingene sammen, så kan man jo løse mange ting på en bæredygtig måde, forklarer han.

Læs mere om Kloak & afvanding

17/5 2022
BrønddækslerByggerådgivningDrænFaldstamme, renoveringHåndtering af regnvandHåndtering af spildevandHøjvandslukkeKimasikringKloak organisationer m.v.KloakdækslerKloakrenoveringKloakrørKrympemufferMåle/test udstyrMaterielopbevaringNedsivning af regnvandNedsivning af spildevandPumperPumpeunitsRegnvandsfaskineRottebekæmpelseRottefælderStrømpeforringTilbageløbssikringTilbageløbsventilTV-inspektionUdlejningUdskillerteknikVand StopTilføj dit firma her.
Send en mail.