København sikrer sig mod stormflod
København fremlægger senere på året en plan, der skal sikre byen mod stormflod. Men realiseringen kan kræve en ændret lovgivning
To stormfloder inden for kort tid viser med al ønskelig tydelighed behovet for en plan for, hvordan hovedstaden fremover skal beskyttes mod havvandsstigninger og stormflod. Arbejdet med planen er i fuld gang og vil blive fremlagt for politikerne til sommer. København slap nådigt ved onsdagens stormflod, selvom vandet løb over slusen i Sydhavn, kajkanterne ved bl.a. Holmen og Knippelsbro og nåede op til cykelstierne på Amager Strandvej.- København besluttede sidste år at sætte turbo på arbejdet med at sikre byen mod stormflod, da en ny vurdering viste, at byen er mere truet end tidligere antaget. I værste fald kan vi komme til at stå med skader for 19 mia. kr. ved en stormflod. Derfor gælder det om at komme i arbejdstøjet og etablere sikring mod stormflod hurtigst muligt efter, at vi har planen på plads, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).
Samarbejde med nabokommuner
Onsdagens stormflod var samtidig et godt bevis på, at København skal arbejde tæt sammen med nabokommunerne om at sikre byen mod stormflod. For selvom København har beskyttet sin del af Vestamager med Kalveboddiget, så satte vandmasserne alligevel kortvarigt kursen mod hovedstaden, da det skyllede ind over kysten ved Kongelunden, hvor diget stopper i dag. Samtidig blev Hvidovre ramt af oversvømmelser både ved Hvidovre Strandvej, og da stormfloden pressede vand op gennem Harrestrup Å. Det understreger behovet for at samarbejde med Tårnby og Dragør om diger på Amager og med Hvidovre Kommune om dæmninger og sluser ved Kalvebodbroerne.
Minister må påtage sig ansvar
København har allerede i dag et godt samarbejde med nabokommunerne om kystbeskyttelse og stormflodssikring. Alligevel mener Morten Kabell, at der kan blive brug for, at staten påtager sig et større ansvar for arbejdet med kystsikring.
- Den nuværende lovgivning om kystsikring er meget mangelfuld, og der er brug for, at miljøministeren træder i karakter og påtager sig et større ansvar for kystsikringen i Danmark. Loven skal ændres, så vi får klarere regler om bl.a. finansiering af stormflodsikringen, og flere steder i landet kan der blive brug for, at staten bidrager økonomisk. Samtidig kan det blive nødvendigt, at staten påtager sig et større ansvar for at vurdere, hvor der er brug for kystsikring og sikrer den nødvendige koordineringen på tværs af kommunegrænser, hvis samarbejdet går i hårdknude, vurderer Morten Kabell.
Økonomien er svær
Lovgivningen i dag slår fast, at det er de berørte grundejere, der skal finansiere kystsikringen. Kommunerne kan dog bidrage til finansieringen. Navnlig i hovedstadsområder, hvor der også er store samfundsværdier på spil i form af bl.a. vigtig infrastruktur som Metro, tog og en lufthavn, kan det være vanskeligt at afgøre, hvordan regningen for stormflodssikringen skal fordeles. Samtidig kan det være svært for kommunerne at prioritere medfinansiering, når deres økonomi er presset af et anlægsloft.
- jhn
Fakta
København offentliggjorde sidste efter år en ny vurdering, der viser, at risikoen for, at hovedstaden bliver oversvømmet i forbindelse med en stormflod, er større end hidtil antaget. Vurderingen viser samtidig, at risikoen for oversvømmelser fra syd er langt større end oversvømmelser fra nord, og at der allerede nu er brug for at tage hul på arbejdet med at sikre byen mod de sydlige stormfloder.
Den nye vurdering af risikoen for stormflod viser, at store dele af Amager, Sydhavn og Indre By er i risiko for at blive oversvømmet og skade bygningers kældre samt el- og varmeanlæg. Men også vigtig infrastruktur som Metro, togtrafikken, broer og veje risikerer at blive ramt af omfattende ødelæggelser og sat ud af drift i længere tid på grund af vandmasserne.
