Egu-bonus koster småpenge for statenFotograf Henrik Sørensen/Folketinget

Egu-bonus koster småpenge for staten

Permanentgørelse af egu-bonusordningen ville koste staten 12,1 millioner kroner årligt fra 2030

Af Dan Bjerring

Christiansborg

Det fremgår af ets var fra undervisningsminister Magnus Heunicke til Marlene Harpsøe (DD), at de årlige udgifter for staten til egu-bonusordningen er meget lave.

Med den nuværende egu-bonusordning udbetaler staten en bonus på samlet op til 40.000 kroner til private arbejdsgivere, der i perioden fra den 1. august 2019 til den 31. december 2027 ansætter elever i virksomhedspraktik som led i erhvervsgrunduddannelsen (egu) 

Aftalen fra 2016 betød, at der blev indført en bonusordning for virksomheder, der ansatte elever i virksomhedspraktik på den daværende egu-ordning, svarende til bonusordningen for integrationsgrunduddannelsen.

Svingende udgifter 

Udgifterne de enkelte år svinger mellem cirka 10 millioner kroner og 17 millioner kroner.

Bevillingen er lovbunden, og der kan derfor betales merudgifter til ordningen, hvis aktiviteten er større end det skønnede niveau på Finansloven. 

Den nuværende egu-bonusordning løber frem til nytår 2027, men praktikaftaler, der indgås i slutningen af 2027, kan også udløse bonus i 2028-2030. 

Hvis ordningen permanentgøres, vil den manglende finansiering udgøre 6,1 millioner kroner i 2030 og 12,1 millioner kroner årligt fra 2031 og frem.


1/10 2026