Greve vil have mere styr på byggesagsbehandlingFoto: Greve Kommune

Greve vil have mere styr på byggesagsbehandling

Behandlingstiden på byggesager i Greve Kommune skal ned. Men det er der også behov for

Af Dan Bjerring

Greve Kommune er et skrækeksempel på, hvordan det kan gå, når der ikke er styr på byggesagsbehandlingen.

I Greve tager en byggesag i gennemsnit 193 dage. Få kilometer fra Greve Rådhus – i Vallensbæk Kommune – tager byggesagsbehandlingen to dage.

Eksempelvis har det taget mere end 1½ år for en spejdergruppe i Greve at få byggetilladelse til en shelter på deres spejdergrund.

Trivsel og effektivitet

Det har nu fået Byrådet til at handle. Der er indført nye arbejdsgange og kompetenceudvikling, der fremover skal sikre ”trivsel og effektivitet”, og dermed ifølge politikerne også en hurtigere behandling af byggesager.

Det gælder både nye sager, der løbende kommer ind, samtidig med at sagsbehandlingstiden i de sager, der har ligget i længere tid, skal nedbringes.

Det kan ifølge forvaltningen betyde, at nye ansøgninger i nogle tilfælde behandles hurtigere end ansøgninger, der er sendt inden juni 2026. 

Et af de nye initiativer er, at ansøgerne bliver kontaktet telefonisk undervejs i sagsbehandlingen, når man tager fat på deres sag og flere gange undervejs i forløbet.




13/9 2026