S er modstander af høje huse i København

S er modstander af høje huse i København

Ikke mere stål, glas og beton - og ingen nye bygninger over fem etager, siger Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i København, Pernille Rosenkrantz-Theil.

Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, lancerer i dagbladet Politiken et markant synspunkt - nemlig modstand mod højhuse.

Hun vil således ikke tillade nybyggeri i mere end fem etager i hovedstaden, fortæller hun til avisen.

– Solen kan ikke skinne ned, hvis vi bygger for højt, siger hun til Politiken med henvisning til Københavns beliggenhed på de nordlige breddegrader, hvor solen ikke står så højt på himmelen.

– Det er simpelthen ikke hyggeligt, og det ligner ikke det København, vi kender, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Med inspiration fra brokvartererne vil Socialdemokratiet desuden gå til valg på, at alt nybyggeri i København som udgangspunkt skal være murstenskarréer med skrå tage eller rækkehuse.

Derudover vil partiet sikre, at kunstnere får mulighed for at udsmykke og male byens gavle.

Endeligt skal færre bygninger skal rives ned, og der, hvor der alligevel rives bygninger ned, skal der stilles krav om, at de nye bygninger kommer til at ligne de gamle.

Af hendes egen Facebookside fremgår det:

 -Jeg vil stille nye og historisk høje krav til arkitekturen i byen. Ikke mere stål, glas og beton. Ikke flere flade tage og højhuse. I stedet skal det fremover kun være tilladt at bygge til 5. sals højde, med skrå tage, så der er plads til taglejligheder. Det skal sikre, at solen faktisk kan nå ned i vores gader, så vi kan skabe levende byrum med udeserveringer og solskinsdage. Og så vil vi have, at det nye, der bygges, skal være karrébyggerier og rækkehuse, som vi kender det fra brokvartererne.

Samtidigt vil vi have mere kunst i gaderne med flere gavlmalerier, og vi vil stille krav til bygherrerne om, at de skal efterlade en lille gave til byen, hver gang der bygges, i form af fine små detaljer og krummelurer. Og vi vil sikre, at færre bevaringsværdige bygninger i byen nedrives og i stedet istandsættes. Derfor vil vi også gerne stille krav om, at der, hvor nedrivning er nødvendigt, bliver der bygget nyt i en stil, der er i tråd med kvarterets ånd og udtryk.

Flere P-pladser

Den socialdemokratiske overborgmesterkandidat har tillige vakt opmærksomhed ved nu at være fortaler for flere parkeringspladser i storbyen.

- For nogle af os er det faktisk afgørende for at kunne få en hverdag til at hænge sammen, at man har kunnet have en bil med to barnesæder til sine børn. Og har kunnet køre frem og tilbage fra det ene til det andet for at få tingene til at virke. Også i regnvejr, har hun udtalt til Politiken.

Op til seneste kommunalvalg i 2022 foreslog den daværende overborgmesterkandidat, Sophie Hæstorp Andersen (S), i 2021 at skære en tredjedel af parkeringspladserne i Københavns Kommune.

-kis

 

5/6 2025
  • Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    byggeri ›Arctic Endurance Hold 5 har blandt andet har udført opmålinger af fire store broer over vejtunnelrør og bortsprængt sten og klippestykker, der har været en torn i øjet på lokalsamfundet i årevis
  • Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    politik ›Boligsælgere risikerer uforskyldt millionregning årtier efter deres salg af bolig for noget, de IKKE er skyld i. Det vil justitsminister Nicolai Wammen ikke gøre noget ved
  • Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    politik ›Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) advarer mod, unfair konkurrence fra virksomheder, der undlader at registrere sig eller indberetter for lave emballagemængder
  • Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    politik ›De højere energipriser presser ifølge en række organisationer ikke mindst danske SMV'er. Men Erhvervspuljen, der har til formål at understøtte SMV'ernes investeringer i lavere energiregninger, er tom
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • 200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    politik ›Det gik stærkt, da Varmepumpepuljen åbnede i februar med 116,9 millioner kroner på kontoen. Ansøgningerne væltede ind, og den 11. maj var kassen tom og puljen blev lukket igen
  • Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    politik ›Gisselfeld Kloster påpeger over for Folketingets Transportudvalg, at projektet ikke er i overensstemmelse med EU’s Habitatdirektiv og Vandrammedirektiv
  • Stud i mag – cand intet

    Stud i mag – cand intet

    politik ›Næsten 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse. Særligt på Lolland-Falster og store dele af Sjælland er der mange studenter uden uddannelse, mens andelen er lav i Jylland, på Fyn og nord for København