Social dumping er gift for arbejdsmarkedet

Social dumping er gift for arbejdsmarkedet

Nyt boligtilsyn skal mindske risiko for uhumske indkvarteringsforhold for udenlandske ansatte

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det skal være slut med dårlige boligforhold, og krav til identifikation skal mindske risikoen for illegal arbejdskraft. Det er formålet med de to nye lovforslag mod social dumping, som Folketinget 1. behandlede i går.

Der er eksempler på, at mange ansatte er stuvet sammen på få kvadratmeter i en ussel bolig, og illegale arbejdere der pludselig hverken kan huske deres eget navn, eller hvem de arbejder for.

Arbejdsmarked med ordnede forhold
Det er blot nogle af de udfordringer, som to lovforslag skal hjælpe med at sætte en stopper for.

Med lovforslagene gennemføres en række initiativer fra forårets aftale om social dumping, som skal være med til at styrke indsatsen mod illegal arbejdskraft og bidrage til et arbejdsmarked med ordnede forhold.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) understreger, at hun ikke vil
finde sig i, at der igen og igen kan berettes om udenlandsk arbejdskraft, der bliver udnyttet:

- De skal naturligvis bo og arbejde under ordentlige forhold. Derfor er det godt, at Arbejdstilsynet fremover kan lave et tilsyn og gribe ind, hvis ansatte er indkvarteret i kummerlige boliger.

Ordentlig løn og fair konkurrence
Ministeren slår fast, at – ”social dumping er gift for arbejdsmarkedet”, og at udenlandsk arbejdskraft skal arbejde til en ordentlig løn og i fair konkurrence.

Derfor skal der i fremtiden være flere oplysninger på tredjelandsstatsborgere i Danmark, og ansatte skal kunne vise ID, når myndighederne beder dem om det på tilsyn.

Og så får Arbejdstilsynet med den nye lov mulighed for at lave et ”boligtilsyn”. Der vil være en række krav til eksempelvis opvarmning af boligen, indeklima og adgang til drikkevand og toilet.
Overtrædelser kan medføre påbud og bøder.

Oplysninger til RUT
Derudover betyder den nye lov, at Arbejdstilsynet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan bede om at få fremvist gyldig legitimation for at tjekke for lovligt ophold, når de er ude på tilsyn.

Dertil kommer krav om, at der skal uploades yderligere oplysninger i RUT (Registret for udenlandske tjenesteydere), når udenlandske virksomheder udstationerer tredjelandsstatsborgere til Danmark.

10/10 2024
  • Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    byggeri ›Arctic Endurance Hold 5 har blandt andet har udført opmålinger af fire store broer over vejtunnelrør og bortsprængt sten og klippestykker, der har været en torn i øjet på lokalsamfundet i årevis
  • Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    politik ›Boligsælgere risikerer uforskyldt millionregning årtier efter deres salg af bolig for noget, de IKKE er skyld i. Det vil justitsminister Nicolai Wammen ikke gøre noget ved
  • Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    politik ›Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) advarer mod, unfair konkurrence fra virksomheder, der undlader at registrere sig eller indberetter for lave emballagemængder
  • Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    politik ›De højere energipriser presser ifølge en række organisationer ikke mindst danske SMV'er. Men Erhvervspuljen, der har til formål at understøtte SMV'ernes investeringer i lavere energiregninger, er tom
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • 200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    politik ›Det gik stærkt, da Varmepumpepuljen åbnede i februar med 116,9 millioner kroner på kontoen. Ansøgningerne væltede ind, og den 11. maj var kassen tom og puljen blev lukket igen
  • Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    politik ›Gisselfeld Kloster påpeger over for Folketingets Transportudvalg, at projektet ikke er i overensstemmelse med EU’s Habitatdirektiv og Vandrammedirektiv
  • Stud i mag – cand intet

    Stud i mag – cand intet

    politik ›Næsten 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse. Særligt på Lolland-Falster og store dele af Sjælland er der mange studenter uden uddannelse, mens andelen er lav i Jylland, på Fyn og nord for København