Nyt opslagsværk for tagpap
Phønix Tag Materialer lancerer et nyt elektronisk opslagsværk, der fortæller, hvordan virksomhedens tagpap anvendes korrekt
Den nye taghåndbog skal gøre det nemt for tagdækker, rådgiver og bygherre at finde de rigtige tekniske informationer, der giver et sikkert og tæt tag, som de har glæde af i årtier.
Med den nye Taghåndbog kan man søge frit i virksomhedens PTM-anvisninger, og dermed hurtigt få viden om for eksempel korrekt ventilation af tagkonstruktioner eller korrekt opbygning af tagterrasser.
- Man kan danne sin egen PDF med udvalgte informationer til et projekt, eller brugeren kan bestille en trykt udgave af PDF’en hos os, siger salgs- og marketingdirektør Kenneth Vraa.
Den nye Taghåndbog findes på virksomhedens nye hjemmeside. Klik her.
-los