CLT kan give mening ved transformation af gamle bygninger
CLT er ikke kun anvendeligt i nyere byggerier. Spørger man Thomas Andersen, der er afdelingschef i AI – Arkitekter, har CLT flere fordele, når man skal transformere gamle bygninger
- Af Tine Maria Kristiansen
På grund af sine kendte klimamæssige fordele vinder CLT i stigende grad indpas i nye byggerier. Ved gamle bygninger, der skal transformeres, kan CLT imidlertid også have sine fordele. Det forklarer Thomas Andersen, som er afdelingschef hos AI – Arkitekter. I perioden 2020-2022 var han projektleder på en vertikal udvidelse af Bygning 25, der er en del af Søarsenalet – også kaldet Kuglegården – på Holmen. Her brugte bygherren, Mogens de Linde, CLT til at bygge oven på den eksisterende bygning.
- Det er en gammel bygning fra forsvarets tid. Oprindeligt blev den brugt til industriel produktion af ammunition. Forsvaret har i 1990’erne lagt en ekstra etage ovenpå i stål og træelementer, mens bygningen nedenunder er mere traditionel med murværk. Den gamle del af bygningen er desuden bevaringsværdig og ligger op ad et miljø med fredede bygninger, fortæller Thomas Andersen og fortsætter:
- Da vi kom ind i projektet, ønskede bygherren at få en ekstra etage på den gamle bygning. Men for at gøre det ordentligt, rev vi førstesalen ned og byggede en ny første og anden sal.
Skivevirkning og vægt er en fordel
Ifølge Thomas Andersen var en af fordelene ved at anvende CLT til de to nye etager, at elementerne kunne bruges til skivevirkning, og at man derfor undgik at bruge store mængder stål til stabiliserende stålrammer.
- Jeg vil mene, at skivevirkningen er en generel fordel ved CLT, når man laver gennemgribende ombygninger af gamle bygninger, siger Thomas Andersen og uddyber:
- Mange gamle bygninger er lavet af murværk, som også har skivevirkning. Skal du tilføje noget til en gammel bygning, er det smartest at vælge en løsning, der virker på samme måde. Tager du en murværksbygning og sætter stålrammer ovenpå, virker det på en anden måde, hvor du får nogle mere koncentrerede laster, mens en skivevirkning fordeler lasten mere.
Thomas Andersen forklarer samtidig, at det er en fordel, at CLT-elementerne er lette, da det kræver en mindre forstærkning af den eksisterende bygning, end hvis det f.eks. skal laves med tunge betonelementer. Vægten på CLT-elementerne var derfor også afgørende for, at transformationen af Bygning 25 kunne laves med minimale indgreb i den gamle del af bygningen, som man ønskede at bevare.
En autentisk ombygning
Udfordringen med ekstra vægt fra den nye etage blev blandt andet løst med en gennemgående bjælkerække med kopbånd i midten af stuehuset. Denne blev lavet af genbrugstømmer, fordi der fra bygherrens side i forvejen var et ønske om at bruge genbrugstømmer og -mursten til den vertikale udvidelse.
- Fordi det er en gammel og bevaringsværdig bygning, ville vi gerne undgå forstærkninger af de eksisterende konstruktioner. Vi løste udfordringen ved at lave den her søjlerække, som kunne bære mere end halvdelen af lasten, det giver at lægge en etage mere på. Og som kunne etableres uden at genere indretningen i bygningen, siger Thomas Andersen og forklarer, at man ved at bruge kopbåndsteknikken, som ofte ses i gamle bygninger, også er lykkedes med at lave forstærkningen meget autentisk.
- I nabobygningen, den er sammenbygget med, og som er fra 1892, er der brugt samme byggeteknik. På den måde får de to bygninger en god sammenhæng indvendigt, samtidig med at vi kunne bruge genbrugstømmeret konstruktivt, hvor det får en reel konstruktiv funktion.
Kuglegården
Søarsenalet på Holmen er tegnet af arkitekt Philip de Lange og opført i 1741 som Danmarks nye flådebase. Det rektangulære gårdrum mellem de to hovedfløje og sidefløjene blev brugt til opbevaring af kanonkugler – deraf navnet Kuglegården, som efterhånden er blevet fællesbetegnelsen for hele Søarsenalet. Kuglegården var i Forsvarets besiddelse uafbrudt indtil 2017, hvor byggeselskabet Mogens de Linde overtog grunden.
