LCA
LCA
scroll
Det går stadig trægt med CLT-byggeri i Danmark CLT kan bruges til både inder- og ydervægge og tag og etagedæk, men kan også kombineres med andre konstruktive elementer i f.eks. stål eller beton. Foto: Info634860, Dreamstime.

Det går stadig trægt med CLT-byggeri i Danmark

Cross Laminated Timber har vundet udbredelse flere steder i verden gennem de sidste par årtier, men i Danmark er kun et fåtal af store træbyggerier opført med teknologien

Af Jan Pasternak

Der tales meget om træbyggeri i disse år, fordi denne type konstruktioner ses som et CO2-besparende alternativ til de traditionelle betonbyggerier.

Når man taler om mindre byggerier typisk i form af almennyttige boliger, handler det ofte om modulbyggeri, der leveres som færdigapterede, rumstore bokse udført i lette trækonstruktioner.

Når det gælder det større byggeri, så er det CLT – Cross Laminated Timber – der er tidens løsen.

Men CLT er ingen ny opfindelse, den har bare hidtil ikke haft den store udbredelse i Danmark, hvor vi er rigtig glade for at bygge i teglsten og beton ikke mindst på grund af traditioner og af vores fugtige og omskiftelige klima.

CLT blev patenteret af to amerikanere allerede i 1923 i staten Washington. Teknologien blev introduceret i Tyskland og Østrig i starten af 1990’erne og er senere blevet populært til både erhvervsejendomme og beboelse i Europa især efter år 2000.

Også i Nordamerika og Australien er man kommet godt med på bølgen.

- Vi skrev på Teknologisk Institut allerede i starten af nullerne en bog om massive træelementer, men siden har udviklingen været noget træg i modsætning til mange steder i udlandet.

- Vi har i Danmark set store træbyggerier som Marmormolen og Lisbjerg Bakke, der dog lidt opfattes som demonstrationsbyggerier. Teknologien er ikke længere på eksperimentstadiet her i landet, men vi er heller ikke blevet vant til at bygge med CLT endnu, og byggebranchen kan jo være noget træg.

- Men vi vil nok se mere træbyggeri, nu hvor der er fokus på, at byggeriet skal omstilles i retning af større bæredygtighed, siger Niels Morsing, der er centerchef for træ- og biomaterialer ved Teknologisk Institut.

Lisbjerg Bakke er et tæt/lav boligbyggeri i tre og fire etager, der blev opført tæt ved Aarhus i 2018. Hovedparten af de bærende konstruktioner er i limtræ, og træ er brugt som beklædning både ude og inde – noget som man i dansk sammenhæng ellers kun kender fra fritidshuse.

Marmormolen er et fleksibelt kontorbyggeri på 28.000 m2 og 36 meters højde, som er under opførelse i Københavns Nordhavn. Der anvendes blandt andet CLT og limtræssøjler i de bærende konstruktioner.

Fordele og ulemper ved CLT
Blandt de åbenlyse fordele ved CLT-konstruktioner er bæredygtigheden. Ifølge Rambøll, der er ingeniør på Marmormolen, bliver byggeriets CO2-belastning reduceret med 50 % i forhold til et traditionelt betonbyggeri.

Udover en udstrakt brug af CLT-elementer i konstruktionerne bliver der brugt den CO2-reducerede cement Futurecem til betonen. Men bæredygtigheden af et træbyggeri er ikke altid helt entydig.

- Afhængig af hvem du spørger, og hvilke beregningsmetoder de bruger, vil der være meget stor forskel på CO2-besparelsen ved et træbyggeri. Grundlæggende bør det være en fordel, fordi CO2’en er bundet, så længe bygningen står.

- Træ er en fornybar ressource, der optager CO2, når det vokser, og frigiver den igen, når det nedbrydes eller bliver brændt for at skabe energi. I de andre nordiske lande har man en langt større tradition for træbyggeri.

- Således er 20 % af det højere byggeri i Sverige i træ. Det handler også om politik, fordi de lande har enorme skovarealer. I Danmark skal vi importere træet fra Sverige og Baltikum, så det giver et andet CO2-regnskab, forklarer Niels Morsing.

CLT kan bruges til både dæk, bagvægge og søjler og dragere. CLT-elementer er både stærke og stive, og de kan i de fleste tilfælde erstatte betonelementer, og så er de meget lettere.

Det betyder, at der kan være flere elementer på en lastbil, og at man kan nøjes med en mindre kran til at løfte dem på plads på byggepladsen.

Ifølge Niels Morsing er CLT blandt andet blevet brugt til byggerier oven på Londons metro, hvor der er begrænsninger på den tilladte vægtbelastning.

Her har det været muligt at bygge i 12 etager i stedet for otte, som ville have været grænsen med et traditionelt betonbyggeri.

- Op til tre etager fungerer det fint med boksbyggerier i træ til for eksempel almene boliger, men over tre etager er CLT mere fleksibelt, og her får man et reelt alternativ til beton, når der skal bygges op til otte etager eller højere.

- Etageadskillelser i træ er nok lidt tykkere, men ellers er vi ret tæt på beton i dimensionerne. Med hensyn til holdbarhed er træ som biologisk materiale mere følsomt overfor fugt, så man skal have et andet apparat til at bygge, som får sikret fuldstændigt mod fugt både i byggefasen og efter.

- Med hensyn til brand og akustik, hvor beton har rigtig gode egenskaber, bør det være muligt at lave nogenlunde lige så gode løsninger i et træbyggeri, selvom man måske skal gå lidt op i dimensionerne. I andre lande løser man det brandtekniske ved at installere sprinklersystemer med mere, fortæller Niels Morsing.

Ikke nødvendigvis rene CLT-byggerier
Nu er det ikke sådan, at man skal vælge mellem et traditionelt betonbyggeri eller et rent træbyggeri.

I mange tilfælde vil der være tale om en blandingskonstruktion som for eksempel Marmormolen, hvor terrændæk og en eventuel kælder som minimum vil være i beton.

I andre etagebyggerier har man valgt også at lave etagedækkene og de stabiliserende trappe- og elevatorkerner i beton af hensyn til netop brand og lyd.

- Målet er ikke nødvendigvis at lave rene CLT-byggerier. Selvom det er muligt at bygge et otteetagers hus kun i træ, så vil det ikke være særligt praktisk med træfacader på et otte etagers hus af hensyn til vedligeholdelsen.

- Marmormolen er en søjle/bjælkekonstruktion i træ med betondæk og glasfacader, og i London har man bygget en del, hvor man slet ikke kan se, at der er tale om et træbyggeri.

- Det gælder for eksempel det store Dalston Works byggeri i London, som er et 10 etagers kompleks bygget helt i træ bortset fra soklen, men det ser helt traditionelt ud med en skalmuring, siger Niels Morsing.

Dalston Works, som stod færdigt i 2017, vejer kun en femtedel af et tilsvarende betonbyggeri.

Verdens pt. højeste træbyggeri er den 86,6 meter høje Ascent bygning i Wisconsin. Bygningen har base samt trappe- og elevatorkerner i beton, mens resten af konstruktionen er i CLT og limtræ.

CLT 

Cross Laminated Timber betegner præfabrikerede bygningskomponenter, som er udført i massivtræ. Elementerne består af 3, 5, 7 eller flere lag træ, hvor lagene er limet sammen vinkelret på hinanden.

CLT-elementer er ret lette, men har høj stivhed og er meget dimensionsstabile. Elementerne er velegnede til både yder- og indervægge samt

tag og etagedæk. Dog ikke terrændæk. Elementerne leveres færdige fra fabrik med udskæringer til bl.a. døre og vinduer.

24/6 2024