Billerne laver huller i træets overflade. Billerne kommer kun frem om sommeren. Larverne æder træ og gnaver larvegange på kryds og tværs i veddet. Larven bruger år på sin udvikling. Fotos: Byg-Erfa.

Find, stop og forebyg angreb af borebiller i træ

Alt sundt træ kan blive angrebet af borebiller. En ting er et skæmmet udseende – en anden og langt vigtigere konsekvens er en alvorlig reduktion af bæreevnen. Derfor er det vigtigt at lokalisere, bekæmpe og forebygge angreb af borebiller

Et skæmmet udseende kan måske overleves, hvis et angreb af almindelige borebiller skulle ske. Helt anderledes forholder det sig med alvorlig reduktion af bæreevne i konstruktioner af træ, som der derfor bør sættes hårdt ind over for. Det gør man bedst ved at lokalisere de konkrete angreb, iværksætte en målrettet bekæmpelse og en efterfølgende forebyggelse – det er kort sagt budskabet fra fonden Byg-Erfa, der har udgivet erfaringsbladet ’Angreb af almindelig borebille’.

- Et angreb af almindelig borebille viser sig ved, at de voksne biller laver 1-2 mm runde huller i træoverfladen, og ved at larvernes ekskrementer drysser ud som gult støv under det angrebne træ. Almindelige borebiller er afhængig af fugtindhold i træ på mindst 11 %, så for at kunne blive angrebet, skal træværk og inventar derfor enten være udsat for høj luftfugtighed, opfugtning, kondens eller lignende, siger Morten Hjorslev Hansen, civilingeniør ph.d., i Byg-Erfa.

Men det er ikke nok at fjerne eller bekæmpe de almindelige borebiller en gang. I et aktivt angreb vil billerne blive ved med at lægge æg i det samme træ år efter år, forklarer Morten Hjorslev Hansen.

- Selvom et angreb af almindelig borebille som regel udvikler sig langsomt, forsvinder skaderne efter et angreb aldrig - hverken huller i overfladen eller larvegange i veddet. Derfor kan det være vanskeligt at vurdere, om et angreb er uddødt, eller om det er mere eller mindre aktivt og alvorligt. Derfor er en løbende vurdering gennem flere år en god ide.

Parketgulv fra bindingsværkshus:

• (A) Rundt flyvehul med død bille i puppehulen.
• (B) Tomme æg på overfladen.
• (C) Ved, som er udhulet af larvegange.
• (D) Aflang larvegang i overflade, som har ligget ned mod en strø.

Kig efter nåletynde flyvehuller
Angreb af almindelig borebille kan forveksles med et angreb af andre biller, der også laver runde flyvehuller på 1-2 mm. Kig efter det boremel, der drysser ud, og/eller larvegangene, der vil se anderledes ud, anviser erfaringsbladet. Flyvehullerne ved borebiller er cirkelrunde og 1-2 mm i diameter – og mellem dem ses ofte nåletynde flyvehuller fra snyltehvepse, der er udviklet i billelarverne, forklarer Morten Hjorslev Hansen.

- Hold også øje med, at larvegangene går på kryds og tværs i veddet og gennem årringe. Larvegangene er helt fyldt med boremel, som er larvernes små ekskrementer og afgnavede træpartikler, og boremelet drysser let ud af flyvehullerne. Boremelet er hvidgult og ensfarvet, kan mørkne med tiden og ekskrementerne har facon som citroner.

Læg desuden mærke til, om der fra maj til august kommer nye huller, råder han.

- Det kan f.eks. være en god ide at farvemarkere alle gamle flyvehuller i udvalgte områder eller klæbe f.eks. rispapir på træoverfladen, så det er tydeligt, om der kommer nye huller – hvilket kan vise, om angrebet er levende. Også drys af boremel og levende dyr er tegn på et aktivt angreb.

Fjern fugten og forebyg angreb
Bekæmpelse ved fugtreduktion er en effektiv metode, når det kan lade sig gøre uden at skade det angrebne træ – mere end angrebet allerede har gjort. En effektiv og holdbar bekæmpelse kan således være at sænke træfugtigheden til 10-11 % ved hjælp af forbedret udluftning, opvarmning, isolering og anden fugtbeskyttelse. Selv en sænkning til under 15 % gør aktiviteten i et angreb meget lav. Det er især effektivt, der hvor bæreevnen er intakt og mængden af nye huller kun har kosmetisk betydning.

Andre bekæmpelsesmetoder kan være kemisk bekæmpelse, samt bekæmpelse med varme eller kulde.

- Hvilken metode, du vælger, må afhænge af de konkrete forhold, herunder trætype og dimensioner. Men Byg-Erfa anbefaler at søge sagkyndig rådgivning, inden der vælges metode, især når det drejer sig om bevaringsværdigt træ, der pga. bemaling eller skrøbelighed ikke tåler udtørring, væskebaserede midler, opvarmning eller frysning.

Erfaringsbladet ’Angreb af almindelig borebille’ gennemgår desuden en række metoder til at forebygge fremtidige angreb af almindelig borebille, bl.a. at vælge konstruktioner, hvor træværk er sikret mod den opfugtning, der kan opstå som følge af f.eks. dårlig ventilering, fugtopsugning fra murværk eller fundament og dannelse af kondens ved kuldebroer, forklarer Morten Hjorslev.

- Sørg for vedligeholdelse, som forhindrer vand i at trænge ind pga. f.eks. utæt tagbeklædning, defekt inddækning og dårligt dræn – og vælg robuste materialer og ventilation af konstruktioner – det er altid en god ide, tilføjer han.

Byg-Erfas erfaringsblade er en del af ’alment teknisk fælleseje’. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe bestående af ni eksterne eksperter. Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Build og Teknologisk Institut.

Almindelig borebille. Kendetegn:

• Mat brun og 2,5-5 mm lang.
• Dækvinger med tydelige længdestriber af fine rækker små fordybninger.
• Hovedet næsten skjult under et hætteformet forbryst, som har en V-formet pukkel bagtil.

-dc