left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder om byggebranchen - Træ

Takker af efter stærkt halvårsresultat DSHwood sælger alle gængse træarter fra Europas skove, bl.a. bøg, eg, ask, rødeg, ær, bævreasp samt diverse arter nåletræ.

Takker af efter stærkt halvårsresultat

Torben Friis Lange har afløst Toke Foss som formand for DSHwood

Del artiklen på

Toke Foss, der samtidig udtræder af bestyrelsen, som han har været en del af siden 2007 og formand for siden 2015, udtaler:

- Efter nogle udfordrende år er DSHwood tilbage på sporet. Med Rasmus Grønborg Bak ved roret har vi gennemført en succesrig turn-around. Selskabet har netop afleveret et meget flot halvårsregnskab, og udsigterne for fremtiden ser positive ud. Dette er en god lejlighed til at give stafetten videre efter 11 spændende år i bestyrelsen.

Torben Friis Lange har været bestyrelsesmedlem siden 2016. Han er koncerndirektør i AAK (tidligere Aarhus-Karlshamn).

- Jeg ser meget frem til at påtage mig opgaven med fortsat udvikling af selskabet, som har store muligheder navnlig på salgsmarkederne i Fjernøsten. DSHwood er en virksomhed med helt unikke kompetencer inden for indkøb og afsætning af træprodukter globalt. Vi har gennem tilstedeværelse og troværdighed opnået en tillid på markederne, som vi vil omsætte til gavn for hele værdikæden, siger han.

DSHwood har i første halvår af 2018 leveret et resultat før skat på 7,7 mio. DKK baseret på en uændret omsætning. Markederne for træ er fortsat stærke for alle træprodukter og -kvaliteter, og med sin tilstedeværelse på mange markeder forventer selskabet en positiv udvikling.

-los

Læs mere om Træ

4/9 2018