Hansgrohes danske direktør får ansvaret for hele Norden

Hansgrohes danske direktør får ansvaret for hele Norden

Thomas Leth er pr. 1. januar 2016 udnævnt som direktør for hele Hansgrohes nordiske organisation

Efter seks år som administrerende direktør for Hansgrohe A/S med ansvaret for Hansgrohes samlede aktiviteter i Danmark og Norge, er Thomas Leth pr. 1. januar 2016 udnævnt som direktør for hele Hansgrohes nordiske organisation.

Dermed får han det overordnede ansvar for virksomhedens danske, norske, svenske og finske afdelinger.

- Jeg ser frem til at komme i gang med de nye opgaver. Der er fortsat et potentiale for at øge Hansgrohes omsætning i Norden, og det tror jeg, vi udnytter bedst ved at samarbejde over landegrænserne og lære af hinandens erfaringer og metoder. Så jeg vil sætte fokus på, hvordan vi sammen kan løfte hele den nordiske organisation til et nyt niveau, fortæller Thomas Leth.

Med 16 år hos Hansgrohe i bagagen har Thomas Leth en omfattende viden om firmaet, så han er godt rustet til de nye opgaver, som han vil varetage sideløbende med, at han fortsætter som administrerende direktør i Hansgrohe A/S.

-jhn

9/12 2015