Boligområdet har ikke længere sit eget udvalg i Folketinget
Folketinget nåede kun at have et boligudvalg i en enkelt valgperiode. Nu er det lagt ind under indenrigsudvalget som led i en omlægning af tingets arbejdsgang, der skal give udvalgsmedlemmer mulighed for at deltage i en større del af møderne
Af Sten Thorup Kristensen
Adskillige boligpolitiske organisationer udtrykte glæde, da de så regeringsgrundlaget: De kunne være uenige i nogle af punkterne, men boligområdet var tydeligvis højt prioriteret og fyldte næsten en tiendedel af teksten.
Men faktisk vil boligområdet have en lidt lavere status i det folketing, der for alvor påbegynder sit arbejde efter sommerferien. Her er der ikke længere noget, der hedder Boligudvalget. I stedet vil sager om boligpolitik blive behandlet i det, der nu hedder Indenrigs-, Bolig og Landdistriktudvalget.
Det er dog ikke noget, som hverken det nye folketing eller den nye regering har bestemt. Det er en del af en ny ordning for Folketingets udvalgsarbejde, der blev vedtaget tilbage i april sidste år, og som siden har ventet på et nyvalg for at kunne træde i kraft.
Ny opmærksomhed om boligpolitik
Tilbage i historien har boligpolitik fyldt rigtigt meget på Christiansborg. Det var tilfældet både dengang der var egentlig bolignød, og mens denne blev afhjulpet gennem massivt byggeri i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne.
De beslutninger, som Folketinget traf om boliger, optog mange vælgere, og de havde potentiale til at transformere hele samfundet.
Senere kom der mere ro om boligpolitikken. Den betød mindre, og når den endelig betød noget, handlede det typisk mere om noget finansielt – fx om regler for realkreditbelåning.
Men for små ti år siden begyndte boligpolitik igen at blive et varmt emne. Striden gik nu på størrelsen af huslejerne. De steg, efterhånden som der blev opført nye og bedre boliger og de gamle blev sat i stand.
Det lagde et pres på dem, som dårligt havde råd til de høje huslejer, og som var vrede, når de ejendomme, de boede i, blev købt af investorer, som pønsede på at sætte ejendommene i stand for at kunne hæve huslejerne.
Et toppunkt under disse stridigheder var det såkaldte Blackstone-indgreb fra 2020, hvor der bl.a. blev lagt et loft over, hvor meget huslejerne i gamle ejendomme kunne stige.
Udvalg oprettet – og nedlagt igen
I den ophedede stemning var der boligpolitiske ordførere, der efterlyste et boligudvalg, hvor man kunne diskutere boligpolitik uden også at skulle lytte til diskussioner om alt muligt andet.
Og disse ordførere fik deres ønske opfyldt. Efter valget i 2022 blev der oprettet et boligudvalg.
Men dette udvalg fik altså kun en enkelt valgperiode, inden det igen blev fusioneret sammen med andre sagsområder.
Det skyldes dog ikke, at Folketinget ikke længere finder boligpolitik interessant. Det er i stedet en del af en større reform, hvor antallet af udvalg i Folketinget er reduceret fra 30 til 20.
Mange nødvendige afbud
Der er 29 medlemmer af hvert udvalg, hvilket indebærer, at hvert menigt folketingsmedlem før valget i gennemsnit skulle passe ca. seks udvalgsposter.
Det frustrerede mange, fordi udvalgsmøder ofte lå oven i hinanden, så de ikke havde mulighed for at deltage i alle møder.
Det gjorde det ikke bare svært for dem at passe deres arbejde. Det medførte også en gang imellem kritik, når medier fx skrev om folketingsmedlemmer, der havde høje fraværsprocenter til udvalgsmøderne.
I hvert fald en del af dette fravær kunne folketingsmedlemmerne ikke gøre noget ved. De kunne ikke være to steder på en gang.
Det kan de heller ikke i det nye folketing. Men nu er risikoen for overlappende udvalgsmøder mindre, fordi de menige folketingsmedlemmer kun skal passe i gennemsnit ca. fire udvalgsposter.
Foreløbigt kan de boliginteresserede politikere i Indenrigs-, Bolig- og Landdistriktsudvalget også glæde sig over, at det mest er ”deres” emner, der er på dagsordenen. Der er således stillet en byge af spørgsmål om, hvordan regeringen vil udmønte sine mange planer på boligområdet.
