Danske forskere: Rygsmerter bliver overset

Der brug for flere forskningsmidler til forebyggelse og behandling af rygsmerter, og der skal flere forskningsindsatser til på virksomhederne, fastslår forskere

Medarbejdere med lænderygsmerter har 5,5 mio. flere sygedage end ansatte, der ikke døjer med rygsmerter. Det svarer til 20 procent af alle sygedage. Samtidig koster det årligt 4.800 mio. kr. i tabt produktion.

Det oplyser professor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet til Magasinet Arbejdsmiljø med henvisning til en kommende rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. Samtidig understeger han, at rygsmerter i den grad påvirker folks livskvalitet.

- Set fra min stol er ondt i ryggen en af vores allerstørste folkesygdomme. Alligevel er den håbløst underprioriteret med hensyn til forskningsmidler. Af en eller anden grund bliver ondt i ryggen tilsyneladende ikke anset for at være sexet af dem, der betaler for forskning i Danmark, siger Jan Hartvigsen til Magasinet Arbejdsmiljø.

Skeletbesvær i byggeriet
Efter hans opfattelse mangler der viden om effektive forebyggelses- og behandlingsmetoder. Desuden er der brug for mere viden om, hvorfor så mange mennesker døjer med ondt i ryggen. Nyere viden peger eksempelvis på, at ryglidelser opstår meget tidligere i livet, end man hidtil har troet.

Mennesker med hårdt fysisk arbejde har ifølge Jan Hartvigsen mere ondt i ryggen end andre, og der er flere med hårdt fysisk arbejde, der har ondt i ryggen. Folk med stillesiddende arbejde har derimod generelt mindre ondt i ryggen.

Det bekræfter forsker Jeppe Ajslev fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der står bag en erhvervs ph.d.-projekt med titlen ”Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær i byggeriet”.

En spørgeskemaundersøgelse blandt 519 bygningsarbejdere viser, at 55 procent har ondt et eller andets sted i kroppen hver dag eller flere gange om ugen. 27 procent havde kroniske rygsmerter, dertil kommer kroniske smerter i andre dele af kroppen.

- Det gør et meget stort indtryk, at se et menneske på bare 35 år eller måske endnu yngre, der dagligt bekymrer sig om, hvornår kroppen siger fra, og han må forlade det fag, han er uddannet i. Oveni kommer så de sociale og psykiske omkostninger, som følger med smerterne, siger Jeppe Ajslev og henviser til, at der er en direkte sammenhæng mellem depression og muskel- og skeletbesvær.

Byggefolk ignorerer smerte
Et af de væsentlige buskaber i Jeppe Ajslevs forskning er, at byggebranchen skal have langt mere fokus på smerte og forebyggelse, end det er tilfældet i dag.

Han mener, at der er brug for tiltag også fra politisk- og fagpolitisk side, hvis udviklingen skal vendes. Desuden skal forskningsmidler i større udstrækning gå til projekter, hvor forskningen bliver anvendelig på arbejdspladserne.

Professor Jan Hartvigsen siger, at man generelt kan anbefale folk, at gå på arbejde med rygsmerter. Det vil dog ikke nødvendigvis gælde flyttemanden eller betonarbejderen, der måske har en diskosprolaps. Men de mere almindelige rygsmerter, der kommer og går igennem livet, kræver ikke nødvendigvis særlige hensyn.

- En af de ting vi med sikkerhed ved er, at det er en meget dårlig ide, at lægge sig på langs, som det blev anbefalet i 70’erne og 80’erne. Folk der er fysisk aktive og passer deres hverdag på trods af deres smerter kommer sig nemlig hurtigere og har en bedre livskvalitet, end folk der bliver sygemeldt, fastslår Jan Hartvigsen og fortsætter:

- Jeg tror imidlertid ikke, at ondt i ryggen er noget, man kan forebygge og behandle sig ud af med den viden og de tilbud, vi har i dag. Vi skal satse målrettet på forskning og implementering af den nye viden. Der er især behov for, at sundhedssystemet og arbejdspladserne spiller bedre sammen.

-cmn