NCC og Arkitema to norske projekter

Arkitema Achitects manifesterer sig nu foruden sundhedsbyggeri også med skolebyggeri Norge. Det er sket sammen med NCC, skriver nyhedsbrevet Byggeeksport

Af Søren Westergaard
- Skolen vil blive et miljømæssigt fyrtårn i forhold til at bygge mest mulig energieffektivt
, betegner fylkesrådsleder Line Fusdahl i Troms, den nye Bardufoss Videregående skole i Troms. Den skal opføres i totalentreprise af NCC og efter passivhuskravene.

Projektet er på 7.500 etagemeter og tegnet af Arkitema, som dermed nu foruden sundhedsbyggeri også manifesterer sig indenfor skolebyggeri i Norge. Det er samtidigt deres første udenlandske skoleprojekt og første gang sammen med NCC i udlandet, mener partner Thomas Karstens, Arkitema, da Byggeeksport spørger hertil. Han fortæller videre, at de også sammen med NCC i foråret 2014 vandt det første men lidt mindre skoleprojekt i Senja ligeledes i Troms. Videre at de også har tegnet et mindre boligprojekt i Drammen hvor ScandiByg har leveret moduler via det norske entreprenørfirma Asker.

 

 

13/4 2015